6. september 2016

 
 

Vi snoozede i 45 minutter. Jeg skulle have ordnet nogle filer på nogle cd’er men havde ikke fået det gjort, så Benjamin prøvede at hjælpe mig fra morgenstunden, men det var besværligt og tog lang tid. Jeg kom afsted og tænkte, det var lige meget, det var det også. 

Jeg tog bussen, det er uudholdeligt fordi jeg spiller pokemon go imens. Jeg kigger ikke op, og jeg bekymre mig ikke om andre mennesker. 

Jeg laver ikke meget, og hvis tingene kan udskydes, så gør jeg det. 

Jeg skulle til May-Brit efter frokost. Jeg gik til hovedbanen og tog toget til Friheden. Jeg gik langt, meget langt synes jeg. Og det var først dér, det gik op for mig, at jeg var gået tre kilometer i den forkerte retning, hvilket betød, at jeg ikke kunne nå det til tiden. Jeg vinkede en taxa ind og sagde, jeg bare skulle tre kilometer i den retning, han var på vej i. Han bad mig løfte numsen, så bilen ikke registrerede, at jeg sad der, og så satte han mig af fire minutter senere, uden at tage betaling. Det var flinkt, og jeg ankom i god tid. 

May-Brit kan mærke, at min krop er stresset, og hun fortalte til mig, at det ikke er fordi jeg er doven, at jeg ikke gider mit arbejde, det er på grund af min følelsesmæssige tilstand. Jeg skal først tilbage til hende om seks uger. 

Benjamin hentede mig bagefter. Det var rart, at jeg ikke skulle med toget hele vejen gennem byen. 

Vi spiste aftensmad i Søborg med min mor og Frank. 

Jeg har fået kontakt til en whippet-kennel, der venter hvalpe om 14 dage. Jeg har endnu ikke fået lovning på en hvalp, men han har sagt at sandsynligheden, for at der kommer en til os, er stor. Det ville betyde så meget.  

Bertel Haarder har skrevet fra kirkeministeriet ud til alle kirkegårdskontorene og opfordre dem til at få tjekket alle gravstenenes sikkerhed. Min mor har overvejet at svare ham, fortælle hendes historie og vores. Måske han læser det, måske endda svarer. 

5. september 2016

 
drøm.png
psyko2.png
 

Noam var med i min drøm i nat. Vi skulle bare spole tiden lidt tilbage, så ville han være hos os, men chancen for, at hans personlighed ville ændres, inden han nåede den alder, han skulle have, var stor, men den chance ville vi gerne tage, så vi blev spolet tilbage til livet med vores lille stavrende et-årige dreng. 

Benjamin er kørt afsted til første studiedag eller undervisningstime. Han skal møde fra 9-10 men har fået en masse læsning for. Vi skal mødes bagefter for at cykle til psykolog. 

Jeg er 14 uger henne i dag, og endnu ikke klar til at sige det til nogen. Vi har besluttet, at vi kan bestille en skanning om 14 dages tid for at få tilstand tjekket og køn bekræftet og så, så småt, begynde at fortælle det til folk. Så er der fem måneder tilbage, og det er tre måneder siden ulykken. 

Min cykel stod ved Bispebjerg, så jeg tog 6a og cyklede resten af vejen til byen. Hver gang jeg ser forældre cykle med deres små børn uden cykelhjelme på, har jeg lyst til at råbe efter dem. Jeg har lyst til at råbe, “hvad bilder i jer ind”, og “jeg har set hvordan et knust barnehoved ser ud”, men jeg gør det ikke. 

Jeg gik tidligt. Den oprindelige plan var, at jeg allerede skulle gå kl. 13 for at nå psykologerne kl. 13.30, men jeg gik allerede lidt i tolv. Jeg mødtes med Benjamin og Andreas. Det føles forkert bare at stikke af fra det hele, men jeg vil allerhelst bare være sammen med Benjamin. Vi spiste et pizza slice og tog mod psykologerne. 

Jeg har skrevet til whippet-ejere og -kenneler for at høre, om de har hvalpe eller planer herom. Jeg er klar til, at vi får en hund. 

I dag hos psykologerne snakkede jeg, fra jeg kom, til vi gik. Jeg nåede at blive irriteret over min egen stemme. Anne lader mig bare snakke, og hvis hun vil hører mere om noget bestemt, beder hun mig uddybe. 

Mit forløb med Anne er meget anderledes end Benjamins forløb hos Palle. Mit forløb virker til at være det, man ser på film. Hvor patienten ligger og taler med en stillesiddende psykolog med en blok i hånden, mens Benjamins forløb er sådan, som man forestiller sig, det ville være at gå til psykolog i den virkelig verden. Hvor man skal svare på hvilke tre ord, der først falder en ind, og der bliver stillet opgaver, man skal se, om man kan løse indtil næste psykolog time. Sat på spidsen. Vi er meget forskellige og har brug for meget forskellige tilgange og behandlingsmetoder. Det fungerer super godt, og det er rart at være der. 

Vi cyklede til Jægersborg. Vi havde købt et nøglebræt, som vi fik hængt op, efter vi havde set serie. 

Silja kom kort forbi for at hente det spejl, jeg havde fundet til hende på loppemarked i løbet af sommeren. Hun er sød, og hun turde spørge ind til, hvordan vi har det, og hvad der sker i vores liv. Det er hårdt at svare på, men rart ikke at skulle lades som om, det hele var noget andet.

4. september 2016

 
fremtidstanker.png
 

Benjamin var vågen, da jeg slog øjnene op. 

Jeg var vågnet et par gange i løbet af natten, fordi jeg var i tvivl om, hvor jeg var. Vi stod meget langsomt op og havde ikke nået andet end at drikke æblejuice, da min far trådte ind af døren kl. 12. Vi besluttede at kører til lejligheden for at spise. 

Vi spiste og så serie. Vi fik hængt kanger op, lavet ingenting, vasket op, ordnet lidt tøj, vandet blomster og støvsuget. 

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere klar til at bo i lejligheden, for det er hårdt altid at være blandt andre. Frank er hård at bo med, men jeg er samtidig overhovedet ikke klar til at være alene i lejligheden. 

kl. 17.15 tog vi hjem. Min faster og drengene var på besøg. Vi spiste aftensmad sammen. 

Jeg kan mærke at min ked-af-det-hed trykker. Noam strejfer mine tanker hvert øjeblik, og jeg er god til at skyde tankerne fra mig, men det føles alligevel som om, at det hele hober sig op, og lige pludselig kommer der et sammenbrud. 

Jeg ønsker mig rigtig meget en hund, men kan ikke helt se hvordan vi kan løse det med vores studier. 

Vi lå i vores seng og spiste snørebånd. Jeg bandt en ring om Benjamins finger, og spurgte om han ville gifte sig med mig. Det ville han gerne, og nu mener han, er det er sagt, gjort og bindende. Jeg vil bare være sammen med ham.

3. september 2016

 
sex.png
loppemarked.png
 

Det var gået rigtig fint at sove i lejligheden. Hele vores hjem har taget form. Mit ur ringede kl. 07.40, vi var først oppe kl. 08.00. Min far skulle komme til morgenmad halv ni. Jeg måtte bede ham om at bringe brød. 

Vi spiste og kørte afsted til Frederiksberg for at gå på loppemarkeder. Vi stoppede først ved Værnedamsvej, hvor der var gademarked, og bagefter ved Frederiksberg rådhus. Jeg var i tvivl om det var en god idé at bevæge mig rundt, der hvor vi også bevægede os rundt, da vi boede ved Enghave. Det gik okay trods ubehag. 

Jeg købte lidt tøj og lidt køkkenting. Benjamin var ikke købelysten i dag. Han spottede vores psykolog Anne på markedet. Bagefter kørte vi tilbage til Jægersborg.

Jeg havde ikke lyst til at være i lejligheden uden at lave noget, så efter lidt langsom stillingtagen besluttede Benjamin, at vi skulle en tur i Ikea og i Matas. 

Ikea var forfærdeligt. Lørdag efter løn… Vi greb hurtigt de ting, vi skulle have og kørte videre til Matas. Jeg ville have burgermad og en milkshake. Vi tog mad med tilbage til lejligheden. Vi fik hængt lidt flere ting op, et billede og mit spejl. 

Jeg ser ofte på Benjamin og tænker, at han er en vildt flot mand, og at jeg er heldig, han er min, men sådan en tanke bliver hurtigt skudt ned af tanker om sorg, og hvor ked af det jeg er, over at han skal udsættes for det her, og hvorfor vi skal opleve vores værste mareridt.

Vi så lidt mere serie. Jeg afprøvede vores karbad. 

Vi ryddede lidt op, inden vi skulle til Søborg. 

Jeg har godt kunnet lide at være i lejligheden siden i går, men jeg er bange for kun at knytte dårlige følelser og tanker til at være der. Jeg var klar til at komme tilbage til Søborg. Jeg ved ikke, hvornår vi bliver helt klar til at bo der alene, men det skal nok komme. 

Jeg kan mærke, at Noam fylder i mine tanker hele tiden, men jeg er okay god til at kunne lade tankerne passere eller lade dem være i baggrunden, hvis jeg har andet at tage mig til, men hvis jeg ikke har det andet, så fylder de, og jeg bliver ked af det. 

Jeg har tænkt en del på min fødselsdag, for jeg gider ikke det store, selvom jeg har nogle ting, jeg ønsker mig, så virker ønsker bare så ligegyldige. 

Vi var tilbage i vores seng i Søborg. Helt vildt trætte men glade for, at det også er weekend i morgen.

2. september 2016

 
 

Der var ikke noget morgenmad i huset, så vi besluttede os for at kører til Nørrebro og spise god morgenmad. Jeg fik et blødkogt æg og en vaffel. 

Jeg snakkede med Benjamin om mine tanker og frustrationer i forhold til Mille og Sofie. Jeg føler ikke, de er der for mig, at de på ingen måde forstår, hvad jeg går igennem, og samtidig er det som om, de ikke vil. De vil helst bare have mig, som jeg var. De vil have mig med på tur, og har foreslået Enghave, vores gamle nabolag, hvilket jeg på ingen måde har lyst til at gå rundt i så kort tid efter, vi har mistet og så kort efter, vi er flyttet/flygtet derfra. Jeg har fået sagt nej til det forsalg, og de har ikke set vores lejlighed endnu, men spørger heller ikke til det. 

Jeg kom 15 minutter for sent på kontoret, men de var ligeglade. 

Idet jeg sætter mig, har jeg lyst til at gå igen. Jeg svarer et par mails og laver det, jeg skal, og ellers  venter jeg på at kunne gå hjem igen. 

Jeg og Benjamin har søgt efter hunde, og vi er faldet for whippets. Vi kørte til Rødovre for at hilse på en whippet hanhund, der var afleveret på et dyreinternat, men han matchede os ikke, fordi han var for temperamentsfuld over for børn. Internatet ledte efter en ejer, som ikke havde små børn i livet, men det er den hunderace, vi vil have. Jeg vil rigtig gerne have sådan en hund. 

Jeg har følt mig træt og trist til mode hele dagen. Jeg har lyst til at græde. 

Vi kørte til lejligheden. Nanna kom kl. 16. Vi gik over for at handle ind til chili con carne. Vi fik lavet rigtig dejlig mad. Johanne kom kvart i seks og vi spiste sammen. Efter mad satte vi os i stuen og så Wild. Det var hyggeligt at være sammen med dem, og som Benjamin siger, så har jeg mig et par rigtig søde veninder. Det var sent, før de gik hjem. Vi blev i lejligheden og sov.