13. september 2016

 
 

Jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg ikke skulle i praktik i dag, da jeg vågnede. Benjamin blev også hjemme. Vi brugte hele formiddagen på at lave ingenting. Jeg tog en kort lur. 

Vi købte fastfood og tog i lejligheden, hvor vi fortsatte med at se fjernsyn. 

Benjamin skulle finde et billede af Noam, som han skulle have med til psykolog i morgen, så jeg viste ham mappen var vuggestuen. I mens han græd, bladrede jeg gennem mappen, ked af det mens jeg fortalte, hvad der var på billedet, og hvad de lavede. 

Vi blev i lejligheden, indtil vi skulle spise hos Anders og Anette. Vi fik pizza grillet på en sten. Vi fik fortalt Nanna og Kasper, at vi venter os en dreng. De blev glade og rørte. Kasper fik tårer i øjnene. Vi fortalte at han ankommer til marts, og at han skal hedde et eller andet Bror. Det var rart at fortælle dem det, men det gør det ikke nemmere at skulle sige det til alle andre. Nu har vi besluttet, at det bliver sagt til dem vi kender, når vi møder dem, og der går ikke lang tid før, min mave afslører sig selv. 

Vi blev i Søborg og faldt i søvn til fjernsynet.