25. september 2016

 
sex.png
 

Vi sov, til vi vågnede, eller til jeg vågnede. Jeg vækkede Benjamin. Anette kom med morgenmad. Vi spiste stille og roligt. Vi kørte til min mor bagefter, for at aflevere Flora. Vi kørte videre ned til Erik og Mariann. Erik havde hjulpet med at lime to gamle træstole, vi havde. Der var havedag hos Erik og Mariann, så alle børnene var samlet for at hjælpe til. Vi sad i solen og snakkede lidt. 

Benjamin kom frem til, at han ville i Biltema, så vi kørte en tur til Glostrup, hvor vi også gik i Jysk for at købe en persienne til vores altandør. 

Vi kørte til lejligheden bagefter og snakkede om, om vi skulle prøve at blive der hele ugen. 

Vi har takket nej til fødselsdagsbrunch hos Margot og Johnny i næste weekend og i stedet aftalt, at vi tager på telttur i sverige. Benjamin ser frem til det. Noam ville have elsket det. Han ville have været god at have med. Vi skal på sådan nogle helt nede på jorden primitive ture med vores fremtidige børn.

Jeg tænker sådan på, at jeg gerne bare ville kunne være i stand til at nyde livet og bare være til, der hvor jeg er, men det kan jeg ikke. Mit hoved skriger på fortiden og fokuserer på fremtiden. Jeg skal bare have børn. Tankerne handler selvfølgelig også om at begærer ting og at ville have nyt, større, mere, bedre og bedst. Jeg ville gerne kunne leve med og sætte pris på de ting vi har, for tingene betyder for meget i forhold til, hvor lidt de betyder. 

Ny persienne er oppe. Jeg lyttede til musik og havde et par timer inden, jeg skulle i biografen med Nanna og Johanne.  

Benjamin kørte mig, og vi hentede Nanna i Søborg. Vi spiste på Sunset, ikke fantastisk og musikken var alt for høj, men det var hyggeligt at være sammen med dem. Vi skulle se Florence. Noget om en dårlig sangerinde. Det var en okay film, underholdende, men jeg er ikke stor fan af at gå i biografen. De andre mennesker gør mig utryg, og der kommer et tidspunkt, hvor jeg ikke kan holde fokuset på filmen, og så vil jeg helst bare gerne ud. Jeg var klar til at gå, inden filmen var slut, men jeg blev reddet af at kunne mærke babyen i maven. Tanken, om at jeg mangler Noam, var der selvfølgelig også, men jeg kunne fokusere på bevægelserne i min mave og tænke på, hvem der mon kommer. 

Vi skiltes efter filmen, jeg tror, vi alle tre var trætte og klar til at komme hjem. Benjamin hentede mig. Vi var lidt uvenner men blev venner igen. Vi sov i lejligheden.