2. oktober 2016

 
sex.png
 

Søndag på en rigtig søndag. Vi stod op men gik i seng igen. Lejligheden rodede, vi havde ikke noget mad, og jeg ville helst bare flygte ud. Væk fra alle pligterne. 

Efter et tiltrængt bad kørte vi ud for at spise morgenmad. Vi endte med en brunch på Laundromaten. Vi burde ikke, af økonomiske årsager, men det var hyggeligt. 

Vi fik talt lidt om Benjamins muligheder ift. hans studie. Han har overvejet at undersøge, om han har mulighed for at rykke fra teologi til religionsvidenskab. Jeg synes, han skal gøre, hvad han kan for at finde noget andet, for det engagement, eller mangel på samme, han har for teologi, er alt for lavt. 

Vi aftalte, at vi bare skulle tage hjem og lave ingenting, så det gjorde vi. Vi så Prison Break og fjernsyn bagefter, og så sad vi med vores computere indtil kl. 16.30, hvor min far ringede. Han ville gerne køres til centrum. 

Da vi havde sat min far af ved Klarboderne, kørte vi fra byen og til Ingolfs på Amager for at spise mormormad. 

Oliver C. stod i baren. Da jeg bestilte drikkevare, fik jeg et par kondolerende ord med på vejen. Det var fint, bedre end at han tiede. 

Henrik, Malene og Mercedes kom ind for at spise mormormad med os. Frikadeller med stuvet hvidkål, rugbrød og rødbeder. De er så rare. De er helt rolige og nede på jorden, når de bruger tid med os. Vi drak kaffe bagefter. Halv otte gik Henrik og Malene ind for at skifte tøj. De skulle hører musik i Amager Bio. Det regnede meget, så vi tilbød dem, at køre dem der hen. 

Vi gik hjem i seng og så badehotellet.