4. oktober 2016

 
kedafdet.png
sex.png
 

Planen var at vi skulle følges til byen, men da vi var oppe, i tøjet og nærmest på vej ud af døren, ville Benjamin ikke afsted alligevel. Jeg kan godt forstå ham, men det økonomiske aspekt skræmmer mig. Han må gerne blive sygemeldt, tage orlov, studere hjemmefra, så længe det er afklaret med systemet, og der er en form for økonomi ind over. Han har lovet mig at kontakte en studievejleder.

Jeg tog afsted alene. Toget var forsinket og kupeen, jeg kom ind, i var fyldt med små børn. Det var lidt irriterende.

Jeg nåede helt hen til kontorets opgangsdør, ringede på og blev lukket ind, i sammeøjeblik, fik jeg lettere overrasket sagt “Hej Simon”, og lod opgangsdøren lukke igen. Jeg fik en kæmpe krammer og nogle kondolerende ord. Jeg kunne ikke holde mine tårer tilbage. Vi snakkede lidt. Først om mig og Benjamin og bagefter mest om ham. Det er primært sådan samtalerne deles op, men det var fint, og det var dejligt at se ham dér, meget tilfældigt. Han krammede mig, kyssede mig i panden og sagde, at jeg måtte skrive, hvis jeg ville noget, eller hvis han kunne bidrage med noget. Jeg svarede “lad os drikke en kop kaffe sammen, snart.” Han gik videre, og jeg ringede på igen og kom 25 minutter for sent. 

Jeg holder mig lidt under radaren, holder mig til mine egne opgaver og påtager mig ikke for mange løse opgaver. Selvom der er flere af opgaverne, jeg ved, jeg normalt ville være i stand til at løse. Det er rart at fornemme, at jeg på et tidspunkt vil være i stand til et ordentligt arbejdsliv. 

Jeg ringede til min far, for at høre om han ville hente mig. Han samlede mig op udenfor tivoli kl. 14. Vi kørte til Valby. Han skulle købe en fødselsdagsgave til Ian i Harley Davidson-butikken. Vi købte en fed kørejakke. Vi kørte til Albertslund. Jeg skulle ordne lidt for ham på hans computer. Jeg sad og arbejde i bilen, imens min far var inde og se på noget arbejde hos en kunde. Han kørte mig til Jægersborg bagefter. 

Benjamin og jeg kom lidt skævt ind på hinanden, så jeg satte mig ind i soveværelset for at se en film. Jeg havde været på randen til at græde hele dagen. Benjamin var god. Vi startede forfra. Benjamin gik i køkkenet og lavede både dej til boller og aftensmad. 

Johanne og Nanna kom kl. 18. Vi spiste stegt flæsk med persillesovs. Nanna havde doughnuts med, og så lavede vi kaffe bagefter. Vi havde aftalt, baseret på Benjamins ønske, at se Twin Peaks, tirsdage, i Jægersborg. Kaffe og doughnuts var passende til første afsnit af vores efterårsseriemaraton. 

Jeg var utryg og ked af det. Twin Peaks er en dyster serie, og jeg kan ikke lide at se andre reagere på tab, heller ikke på film. Jeg havde ikke meget lyst til at se med, men jeg holdte ud og kiggede på min telefon. Det blev bedre. 

Da de var gået, så jeg og Benjamin lidt på computeren, inden vi sov.