7. oktober 2016

 
psyko2.png
kirkegården.png
sex.png
 

Vi vågnede og blev liggende lidt for længe. Vi nåede op og ud af døren i tide alligevel. Jeg havde en aftale med Anne på Østerbro. Benjamin tog med, og ventede på mig. 

Jeg skulle videre med EMDR-metoden. Vi startede dog med at snakke om Benjamin og de seneste dage omkring vores telttur. 

Da vi begyndte, ville hun høre om, hvad det er jeg ser og oplever, når jeg tænker på ulykkesstedet. Det handlede mest om hans døde og helt slappe krop, at mærke hans knuste hoved, se hans livløse halvåbne øjne og al blodet, også vores panik. Panikken kan jeg stadig mærke i min krop, og billederne står helt klart i min hukommelse. 

Mine tanker handlede også om ham, den forbipasserende, vi fik til at hjælpe os. Hvordan han oplevede hele situationen og ting jeg gerne ville spørge ham om, hvis jeg mødte ham. Hvad så han? Er hans liv blevet påvirket? Har vi været med til at ødelægge ham, ved at blande ham ind i ulykken? Går han stadig tur på kirkegården? Var det han så lige så slemt, som jeg husker det?

Det samme gælder de billeder, jeg tog under ulykken. Kan de bekræfte mig i, at det var så slemt, som min hukommelse fortæller mig, eller kan de afkræfte det og måske hjælpe mig med at komme af med de allerværste tanker?? Anne synes, vi skal overveje, om jeg skal se de billeder, jeg tog og som politikvinden er den eneste, der har. Også tænker hun, at jeg ville få noget ud af at møde ham, den forbipasserende. Hun foreslog, at det kunne være hos dem, og at de var med til sådan et møde. Jeg synes, det virker som en god idé, men jeg vil have Benjamin med på den først. 

Vi har også tanker om at møde politikvinden og politimanden, der afhørte os på ulykkesdagen, men det bliver på et senere tidspunkt hjemme hos os en dag. 

EMDR afsluttede med, at jeg skulle tænke på mig og Benjamin sammen, i vores seng. 

Efter sessionen kørte vi hen og parkerede i Århusgade og satte os på Laundromaten. Jeg fik en Smoothie, Benjamin drak en kaffe også delte vi en tallerken med pandekager. Jeg ville gerne til kirkegården bagefter. På vejen kopierede vi et par nøgler. 

Der var fint hos Noam. Tallerkensmækkerene står stadig rigtig flot, sammen med en masse blandede ting, sat af forskellige personer. Jeg græd ikke som jeg plejer, men sad bare stille sammen med Benjamin. Han blev ked af det. Jeg holdte om ham. 

Vi gik forbi min mor på vejen, bare for at hilse. 

Vi besluttede os for at køre på biblioteket for at låne bøger om hunde. Først kørte vi til biblioteket i Gentoftegade og bagefter kørte vi til Gentofte Hovedbibliotek. Vi handlede ind til lidt frokost på vejen tilbage. Jeg havde lyst til spareribs, men det havde Benjamin ikke, så det blev til laksemadder med æg. 

Vi spiste dejlig frokost og så serie, indtil Benjamin foreslog, at vi lagde os ind i sengen og kiggede i hundebøger, så det gjorde vi. Vi lå der, til vi skulle køre hjem til Benjamins forældre for at spise aftensmad. Der var lavet flæskesteg med det hele. Jeg havde ikke helt lyst til at være der, men holdt ud og hyggede mig da også. 

Vi kørte hjem og så serie i sengen. 

Jeg har i løbet af dagen tænkt på, at Benjamin, min lækre mand, laver de bedste børn, og hvor meget jeg glæder mig til at møde Anker og en dag møde vores kommende børn. Jeg fortalte det til ham. Han svarede “teknisk set levere jeg bare en lille del, som du så laver til rigtig gode børn”. 

Jeg tænker rigtig meget over, om der er ulighed i vores psykiske bedring, hvor stor den ulighed der må være er, og om den ulighed bliver større af, at Benjamin bliver sygemeldt og jeg bliver bachelor.