8. oktober 2016

 
noam.png
 

Vi skulle møde Nanna 09.30 på Mad og Kaffe på Amager til Brunch. Vi kørte derud i bil. Det var lækker mad og hyggeligt at se Nanna. Hun foreslog, at vi skulle blæses igennem på Amager Strand, så det gjorde vi. Bagefter kørte vi hende til hendes forældre i Søborg. 

Erik og Mariann var lige kommet hjem fra Barcelona. Det var hyggeligt lige at sidde hos dem. Nanna foreslog, at vi spontant kørte til ud for at hilse på Svend og Johanne, der var i gang med stole renovering, hos Svends forældre i Bagsværd. Vi kørte afsted, uden helt at kende adressen, eller med sikkerhed at vide, om de var der. Hvilket viste sig, at de ikke var, så vi kørte Nanna tilbage til hendes forældre og vi kørte til Jægersborg. 

Vi sad foran fjernsynet, med telefonen og med computeren i mange timer. 

Vi skulle spise hos min mor og Frank. Inden vi kørte til dem, hentede vi vores cykler på Vangede Station, hvor de havde stået i 14 dage. 

Vi tog hjem til min mor og spiste steg fra grillen. Frank har altid historier at fortælle og store armbevægelser til sine fortællinger. Jeg lytter og taler med, så godt jeg kan.

Jeg tænker rigtig meget på Noam, sådan virkelig meget, og jeg tænker på om folk ved, at vi tænker så meget på ham. Når jeg tænker på ham, fortæller jeg samtidig mig selv, at jeg lige skal huske på, at han er død. Alle mine tanker skal være fortid, jeg skal være fornuftig og ikke tænkte på fremtid og mirakler, for det er slut, så det nytter ikke noget. Jeg skal være realistisk i mine tankestrøm om Noam. 

Jeg vil have ham. Hans selskab, hans ord. Jeg vil holde ham, holde om ham, han skal holde om mig. Jeg kunne godt bare tænke mig at holde hans døde hånd, eller se ham igen. Jeg bliver ked af det, uden at græde. Det eneste der hjælper, er mit kommende møde og livet sammen med Anker.