9. oktober 2016

 
 

Vi sov til vi vågnede. Vi skulle rigtig ikke nå det store i dag. Planen var at få afleveret bilen tilbage til min mor, og Benjamin skulle få lavet nogle stikkontakter, sammen med Anders. Jeg havde en aftale med Natasja. 

Jeg tog et langt bad og gjorde mig langsomt klart til dagen. Kl. 11.55 gik jeg ud af døren. Jeg skulle til Ørestad. Toget og metroen passede sammen, så jeg var langt hurtigere end hvad jeg først havde regnet med. Da jeg sad i metroen, skrev Natasja, at hele hendes familie var på kort visit, så hvis jeg ville undgå dem, måtte jeg gerne komme noget senere. Jeg var meget tæt på at være der og havde egentlig ikke noget imod at møde dem, men jeg stod alligevel af et stop før, ved Fields. Jeg gik igennem Fields, købte en  iste og gik tilbage til metroen. Det er sjældent, jeg bevæger mig i Ørestad. Det er noget helt andet end Jægersborg, men der er alligevel noget over det, at bo med metro, beton og alle de helt nye kæmpe boliger. Alle børnefamilierne man kan se er her på altanerne og med cykler nede foran, der skinner op med deres farver i de meget subtile omgivelser. 

Jeg nåede lige at hilse på Natasjas familie. De var på vej ud af døren, da jeg kom. 

Natasjas datter havde en veninde på besøg. Casper sad ved spisebordet og havde gang i Virtual Reality på computeren og med tilhørende briller. Jeg sad i sofaen sammen med Natasja. Hun serverede frokost for os alle sammen. Vi fik snakket en del om vores bachelor projekt. Jeg føler mig lidt som en klods om benet på Natasja. Jeg kan ikke nævne en eneste ting, jeg kan udfører, som Natasja ikke ville kunne bedre. Men hvis jeg ikke tager mig sammen og laver den opgave med hende, så gennemfører jeg aldrig den uddannelse. Jeg må gøre en stor indsats. Jeg vil gøre en stor indsats. 

De skulle til Virum og spise hos Caspers forældre, så jeg blev kørt hjem. Lige til døren. Det var rart.

Benjamin sad bare foran tv’et. Anders var ikke dukket op, og var ikke til at få fat på. Vi sad stille foran fjernsynet og besluttede os for at bestilte en pizza. Det skulle vi ikke have gjort. Halvanden time senere kom der en kold og tør udsmattet pizza ind af døren med helt våde, bløde og kolde pommes frites. Vi besluttede os for at ringe og klage. De var flinke og sendte gerne en ny omgang. Imens vi ventede, endnu en time, spiste vi hver et slattent stykke pizza. Pizza nr. to var værre. Ikke lige så kold, men fuldstændig brændt af, uspiselig, med lige så ligegyldige pommes frites. Vi spiste lidt af den første pizza og smed det ud bagefter. Virkelig skuffende.

Vi så fjernsyn til vi gik i seng.