10. oktober 2016

 
kedafdet.png
vigtigetanker.png
 

Mandag, igen. Jeg skulle op og ud af døren. Jeg føler mig lidt ovenpå, og selvom jeg ikke har lyst til at gå fra Benjamin, eller være på min praktikplads, så er der en lille smule overskud til at gøre det, i dag. 

Jeg var tæt på at komme i rigtig dårligt humør, inden jeg gik ud af døren. Jeg er tyk og ikke helt klar på den mave, der følger med graviditeten, selvom jeg er helt klar på at få vores dreng. Jeg har bare ikke lyst til at tale om min mave, hvordan jeg har det med det og den. Jeg har ikke sagt noget på min praktikplads, hvilket jeg kan mærke, er det bedste for mig, men mine bukser kan ikke lukkes og min mave strutter. Samtidig regnede det, men jeg gik afsted. 

Jeg arbejdede lidt og holdte mig for mig selv. Jeg fik arbejdet lidt på min praktikrapport og lavet lidt forskellige opgaver i photoshop. Min far ringede og spurgte, om han skulle hente mig der inde. Jeg skulle hjælpe ham med noget. Jeg gik lidt i to og blev hentet ved Tivoli. Det regnede stadig. 

Da jeg hoppede ind i bilen, blev jeg mødt at et meget trist ansigt. Han var ked af det. Jeg var egentlig i fint humør. Hans humør overraskede mig lidt. 

Han savnede Noam. Han havde tænkt på, hvor glad han var for Noam, og hvor tillidsfuld og glad Noam havde været for ham. Hvordan han var blevet kaldt Mosser, fordi Noam ikke kunne sige morfar. Han havde tænkt på ham hele weekenden og var så blevet endnu mere ked af det, når han kom til at tænke på, hvor kede af det jeg og Benjamin er.

Vi sad lidt i bilen. Jeg blev også ked af det, men tørrede mine tårer væk og prøvede at holde dem tilbage. Vi snakkede lidt om Noam, og forsikrede ham, at jeg og Benjamin får så meget fin hjælp og at det er i orden, at han er ked af det, selvom han mener, at jeg og Benjamin har mere ret til det. 

Vi kørte til Jægersborg. Benjamin lavede kaffe. Men far blev hængende et par timer. Vi snakkede og jeg arbejde lidt for ham. 

Vi blev siddende i stuen, endnu et par timer efter han var gået, men blev enige om, at vi hellere måtte handle ind til noget aftensmad for ikke at vente længe på dårlig pizza. 

Jeg fik overtalt Benjamin til at spise spareribs. Vi købte også ind til onsdagens menu (Twin Peaks tirsdag er rykket til onsdag i denne uge). Vi spiste foran fjernsynet, og sad der til jeg nærmest faldt i søvn, så gik vi i seng.