11. oktober 2016

 
vigtigetanker.png
 

Vi sov længe. Ingen alarm vækkede os i dag. Jeg havde fri, der var “Ansatte dag” i Århus.

Kort inden jeg vågnede, drømte jeg, at Benjamin var meget ked af det, og jeg så blev helt vildt ked af det, og vi så var kede af det hele dagen. Da jeg vågnede lå jeg med en masse ubehagelige tanker om, hvordan Benjamin skulle gøre alt for at holde vores baby i live, at hvis jeg kommer noget til, skal han redde barnet. Benjamin vågnede. Jeg fortalte ham om mine tanker, også for lige at sige, at det er det, han skal gøre, hvis nu. Han nikkede, men blev stille og trist. Jeg ved ikke, hvad han tænker. Vi blev liggende lidt begge to. 

Jeg nævnte også for ham, at jeg havde tænkt på pengene fra Noams børneopsparing, at selvom det ville være fint med lidt ekstra penge i NYC, så synes jeg, at de skal være en del af vores opsparing til vores vielsesringe. For mig betyder de penge noget, fordi det er nogle, vi aktivt har valgt skulle være vores søns penge, til hvad han en dag kunne have lyst til at bruge dem på, og nu er det vores igen. Der gik lidt tid, før vi stod op.

Benjamin lavede dejlig morgenmad. Langsomme foran fjernsynet uden planer for dagen. Vi tog ud for at handle, bare for at komme ud. Vi cyklede til Føtex i Lyngby. Vi købte ind til boller i karry. Vi købte og så to flasker vin og to plader chokolade, som tak til stenhuggerne for at lade os bruge en sten fra deres affald og så indgravere Noams gravsten. Jeg blev helt træt i kroppen og ville helst bare sidde ned. 

På cykelturen hjem, kom jeg til at tænke på, at vi har det rigtig godt sammen, men at vi mangler indhold i vores liv. Lige meget hvor højt, vi elsker hinanden, vil vi nå til en form for grænse eller ende, hvis det bliver ved med bare at være os to. Fordi vi ved, hvad det er vi mangler. Hvem der mangler. Der må være en grænse for, hvor længe vi kan sidde ved siden af hinanden i vores sofa og stadig synes, at det er fint. Der må være en grænse for, hvor mange køreture vi kan tage på, uden at have et mål. Hvor mange dage og aftener  vi kan være hjemme, bare os to, uden at lave meget mere end at putte og se fjernsyn. Hvornår er vi trætte af hinandens selskab? Hvor går grænsen? 

Hjemme ryddede vi op. Bagefter lavede vi varm kakao med flødeskum og så fjernsyn, indtil Anders og Max kom på besøg for at hjælpe med at sætte vores opvaskemaskine til. Det lykkedes desværre ikke. 

Andreas kom på besøg. Han tog plads foran fjernsynet sammen med mig. Han så hvad jeg så, imens de andre rumsterede i køkkenet. Da de var færdige, og Max og Andraes var gået, sad vi lidt og diskuterede, om vi skulle bestille pizza eller lave den omgang boller i karry, vi nu havde købt ind til. Det blev til boller i karry. Vi gik alle tre i køkkenet og fik relativt hurtigt lavet et dejligt måltid mad. Andreas havde haft fødselsdag, men vi havde ikke set ham et stykke tid, så vi satte Noams flag på bordet og han fik den lille ting, vi havde købt på loppemarked i løbet af sommeren til ham. Små glas i et læderetui, der er til at tage med sin lommelærke på jagt. 

Vi så tv til han gik og vi gik i seng.