21. juni 2016

 
drøm.png
 

Jeg har drømt i nat.

Der var en mor der, var ved at miste sit barn. Han var kommet alt for højt op i en stor træskulptur. Han græd og ville gerne ned. Jeg var sammen med Mille på vej om i en kø til et museum op ad en rund stentrappe. Mille kunne også høre barnet og se ham en lille smule, men der var ingen der gjorde noget. Folk var bare utrygge omkring situationen. Mille havde stillet sig i den forkerte kø. Jeg gik tættere på skulpturen for at se hvad der foregik og for at få Mille til at stå i den rigtige kø. Jeg kom hen til Mille, som græd over barnet. Jeg sagde bare til hende at vi har billetter, og at hun står i den forkerte kø. Jeg havde set moren til barnet løbe frem til kanten af skulpturen og tilbage i køen. Jeg bevægede mig til kanten af skulpturen. Den var meget ustabil. Der var en stor træplade med nogle kæmpe søjler der lå langt fra hinanden, som man skulle passe på. Jeg var bange, men bevægede mig ud til kanten og holdt fast i en pæl. Jeg kunne høre drengen og se ham sidde højt oppe - en lille mørkhåret dreng. Hans mor var helt lyshåret. Hun var helt ude af den, men imens vi begge stod der blev han sænket ned med et reb om maven. Jeg fik fat i ham, da han kom tæt nok på. Jeg sagde til moren, at han trængte til en ren ble. En mand oppe fra et vindue råbte “tak for lån”, han havde lånt ham i to dage. Moren tog hans ble af, den var rigtig ulækker, der var sorte dyr i. Jeg spurgte om hun skulle bruge en vådserviet og råbte ud til folkene i køen hvad hun ellers skulle bruge, og de kom løbende med vådservietter, skraldeposer og diverse pusleting. Jeg gik væk derfra.

Jeg kan ikke sige hvad jeg har lyst til, heller ikke hvis der bliver stillet forslag. Jeg har ikke lyst til noget.

Jeg tænker ofte på, hvornår det virkelig går op for mig, at jeg skal leve resten af mit liv uden Noam, for jeg tror jeg vil reagere voldsomt.

Benjamin ønsker sig børn. En stor familie så vi kan stå sammen, og så vi  kan give al den kærlighed vi har i os til det, der betyder allermest. Jeg ser frem til det. Der må ikke gå for længe.

Jeg har altid ønsket mig mange børn. Kan det kun gå i opfyldelse, fordi Benjamin mistede Noam? Vi bliver let lidt uvenner eller kommer til at snerpe lidt af hinanden, men vi snakker om det, for vi ved godt at vi er pressede, og det er hårdt at være omgivet af andre mennesker hele tiden.

Jeg har shoppet kort med Mille, Sofie og Nanna. De hjalp mig med at finde et pænt sæt tøj til begravelsen. Sorte bukser og en sort top.

Jeg tænker meget over hvad jeg har lyst til i fremtiden. Jeg er i tvivl om det er meningen, at jeg skal have børn. Måske jeg hellere skulle pakke en rygsæk og tage ud i verden.

Vi har valgt blomster til kisten og til graven. Grønt og solrige solsikker med et bånd hvor der skal stå “Vores livs kærlighed - Mor og far”

Jeg føler, at folk skal blande sig udenom, hvordan Noam skal lægges i kisten, og hvad han skal have med sig.

Jeg tør ikke være alene. Jeg har ikke lyst til at være alene, men jeg er træt af alle de folk.

Jeg så tøsefilm i sengen med Nanna.

Vi har ligget i sengen det meste af dagen. Jeg er sur indeni, og jeg er ved at være træt af at der altid er mennesker omkring mig, men jeg ved også godt at jeg ikke kan være alene.

Når jeg kan grine i dagene efter jeg har mistet min søn, så er der aldrig noget der kan tage den fulde livsglæde fra mig.

Jeg har snakket med Kasper i dag, fordi vi begge synes at det er overvældende med alle de mennesker, han har det skidt. Jeg fortalte ham om vores nye hjem og om hvordan Benjamin har det, at han godt kan sige nogle gode ting, vores savn og vores fremtid. Jeg håber det betød noget for ham at vide, at vi har en fremtid.

Rigtig mange mennesker skriver og kondolerer. I dag modtog jeg brev fra min underviser Christina.

Jeg ville at ønske jeg kunne springe de næste 5 år over.

Vi spiser sammen alle sammen hver aften, Benjamins familie, min familie og vores venner. Noget Noam ville have elsket, men noget vi kun gør fordi vi har mistet ham.

Efter mad, da jeg har taget min beroligende medicin, sidder jeg sammen med Andreas og ser noget ligegyldigt Tv på HPs værelse, så jeg kan få den ro fra alle menneskerne, som jeg gerne vil have. Så kan Benjamin gøre hvad der er godt for ham uden at skulle bekymre sig om mig. Han kan nemlig ikke holde ud at være lukket inde på værelset særlig længe af gangen.

Jeg har savnet Benjamin i dag, fordi vi har lavet hver vores ting. Jeg ved jeg vil være sammen med Benjamin. Jeg har lyst til at stikke af med ham og blive gift. Gøre noget vanvittigt, som gør os glade.

Hver dag får vi styr på lidt praktisk papirarbejde. Vi skal lave bilag for at Københavns Kommune kan hjælpe os med Krisepsykologerne. Det genere mig det praktiske arbejde.

Vi får ofte af vide at vi er stærke, og at vi håndterer døden og tabet ualmindelig flot.