2. juli 2016

 
uvenner.png
kedafdet.png
 

Vi var tidligt oppe og igang. Min mor fortalte, at der var en 20-årig kvinde, der var død på Roskilde Festival af vejrtrækningsproblemer. Hun slog det op på tekst-TV. Det lød forfærdeligt tragisk. Jeg kan lige forestille mig panikken i folkene omkring, i det de oplevede døden, men jeg kan mærke min distance til denne kvindes død. Ligesom det var for dem, der læste om Noams død, er denne historie, for mig, bare en overskrift med en trist historie, og så går livet videre.

Vi tog til Jægersborg. Min far kom med en stor reol fra DBA, som skulle samles. 105 lægter og tilhørende lange dyvler, som udgør reolen, blev slæbt op. Min far tror ikke på, at det vil lykkes os at samle den, og han har lovet at betale vores køleskab, hvis vi gør det. Jeg ville ikke være en del af samarbejdet, for det ville min tålmodighed ikke kunne håndtere. Så imens Benjamin, Anders og Peter samlede reol, og min mor og Anette kørte til vores gamle lejlighed for at ordne det sidste, tog jeg og min far på loppetur.

Det var rigtig rart at være på tur med min far. Det gør altid noget godt for mit fokus at kigge på genbrug og loppeting. Det giver mig lidt ro fra alt andet for en stund. Vi spiste flæskesvær på vejen hjem.

Da vi kom tilbage til Jægersborg, var reolen samlet. Det er en rigtig god reol. Frank pudsede vinduer, og Benjamins morfar var kommet forbi for at kigge og give os en indflytningsgave. Min far kørte videre på arbejde.

Jeg kørte med min mor i Røverkøb og en tur i Menu, hvor vi købte ind til lidt frokost. Jeg mødte en mor til en folkeskolekammerat. Vi snakkede kort. Hun var klar over vores situation og kondolerede. Det var meget mærkeligt at skulle snakke om det tilfældigt og offentligt. Hun var berørt. Jeg gjorde mig umage for at forholde mig roligt og holde hovedet koldt, så jeg ikke blev ked af det dér midt i Menu. Min mor gik i forvejen for at nå hjem og lave frokost klar.

Jeg ville købe en graviditetstest, men det havde de ikke i Menu.

Min far kom forbi til frokosten i Søborg, han kunne lige få det til at passe ind imellem arbejdsopgaverne. De andre kom tilbage fra Jægersborg.

Min mor og Frank tog tilbage til lejligheden i Jægersborg for at ordne videre, imens Benjamin og jeg sov og så TV. Jeg vågnede og var vred.

Nanna kom med lækker aftensmad i dag. Fisk i fad. Vi spiste hos Anders og Anette.

Alle er så hjælpsomme og flinke med alt og især med flytningen lige nu. Vi får hjælp, penge og gaver. Det er meget overvældende. Min far giver os et køleskab, min mormor giver os et komfur, Benjamins mormor og morfar gav os penge og vores forældre giver al deres tid og arbejdskraft. Andreas giver al sin tid og hjælper på alle de punkter, han kan, med det kendskab han har, Oliver, som er frisør, kom og klippede Benjamin. En tømrer har ordnet et par dørtrin i vores lejlighed, og advokaten er gennem ham. Vores venner og veninder bruger deres tid på os og sørger for vores aftensmad. Min faster koordinerer madplanen og kommer på besøg med frugt og kage.

Mit humør bliver dårligt i aftentimerne. Lige meget hvor lidt eller hvor meget jeg har lavet i løbet af dagen, eller hvor godt eller dårligt jeg har haft det, så har jeg det rigtig svært om aften med aftensmad og gæster. Jeg trækker mig oftest hurtigt tilbage.

Jeg og Benjamin blev sure på hinanden i løbet af aftenen. Det det handlede lidt om indretningen, men egentlig handler det nok mere om noget andet, måske mest om udmattelse. Vi lå vrede ved siden af hinanden. Jeg hader at falde i søvn vred. Jeg kiggede på Benjamin igen efter lidt tid og kunne se en tåre. Jeg spurgte om han var træt, eller om han var ked af det. Han var ked af det. Jeg trøstede ham og kunne ikke selv lade være med at blive ked af det.

Vi savner Noam så meget, men vi snakker sjældent om det. Vi prøver istedet at fokuserer på noget andet, og vi er sjældent bare er os to, fordi vi har svært ved bare at være os to. Vi elsker ham så højt, og han er hele tiden i vores tanker.

Benjamin var så god en far. Alt hvad han gjorde for Noam og for os, og hvem han gjorde Noam til, det er uvurderligt. Jeg ville ønske, at jeg kunne bytte plads med Noam, så ham og Benjamin kunne leve videre sammen. Noam ville blive det bedste menneske.

Jeg tog min indslumringspille. Jeg synes den er forfærdelig. Jeg kan mærke den i halsen, og smagen er der stadig om morgenen, men den virker.