8. juli 2016

 
kedafdet.png
 

Vi stod op kl. 9.00 og kom i bad, hvilket ikke er en hverdagsting. Jeg skulle møde Sofie F. i vores nye lejlighed mellem 11-12, så vi tog derhen for at ordne lidt videre inden da. Min mor havde omplantet en stor del af vores planter, som vi tog med i bilen. Vi købte morgenmad på vejen. 

Sofie kom kort efter, vi havde tømt nogle kasser og spist lidt morgenmad. Benjamin hilste på hende og kørte så på tur. Jeg kender hende fra gymnasiet. Hun var min engelsklærer, og jeg så op til hende.

Efter lidt smalltalk i køkkenet fortalte jeg hende, hvorfor jeg havde reageret på hendes facebook-opslag og kontaktet hende. Hun havde overhovedet ikke set det komme, da jeg fortalte hende om, hvad der var sket med Noam. Jeg havde ikke nævnt noget om det før, hvilket jeg måske skulle have gjort. Sådan en snak kræver en advarsel, men hun sagde, at det var okay. fordi hun nok ville have sagt, at hun ikke var passende til sådan en form for samtale, hvis hun havde fået det af vide i forvejen.

Jeg græd, da jeg fortalte hende om, at vi lige havde mistet Noam i en ulykke. Jeg lavede kaffen færdig, og vi satte os i sofaen. Hun spurgte til ulykken. Jeg fortalte hende alt. Hele historien, om dagen med ulykken og dagene efter. Da jeg var færdig, var hendes reaktion “Hold da kæft”. Hun havde grædt stille sammen med mig. Vi snakkede længe bagefter om alt muligt.

Trods situationen var det rart. Jeg følte mig tryg. Hun sagde, at det var meget liv at leve på meget kort tid. Inden hun gik ud af døren, sagde hun, at jeg endelig måtte skrive igen - eller lade være. Jeg overraskede hende med vores historie, men hun tog det pænt. Hun kunne tage hjem, dele det, få en krammer og leve videre.

Kort efter hun var gået, kom Benjamin. Han havde været i Harald Nyborg og hos min mor. Han havde kedet sig og var ked af det indeni. Jeg var glad for, at han var hurtigt tilbage hos mig. 

Jeg ved at Benjamin er meget ulykkelig og ked af det, selvom han holder følelserne inde. Jeg håber ikke, at han holder for meget for sig selv. Jeg ved, at han ikke fortæller mig alt. Jeg ved, at han skåner mig for ubehagelige tanker og følelser, fordi jeg ved, at jeg skåner ham for det samme. Vi har oplevet meget sammen på kort tid.

Benjamin havde aftalt med Anders, at han skulle komme og hjælpe med at hænge ting op, og de skulle hente vores nye komfur. Vi målte op og satte prikker på væggen, inden han kom. De fik hængt rigtig mange ting op, og jeg var alene imens de hentede komfuret, så jeg gik på opdagelse i kælderen, hvor der skulle være et bytterum og et værksted. Jeg fandt det ikke, eller jeg kunne ikke komme ind, fordi døren var låst med kode. 

Vi tog hjem for at spise aftensmad hos min mor, Sofie var der og spiste med. I dag var det en fra mit studie, Christian, der havde lavet lækker mad til os alle. 

Ian kom ind af døren, da Benjamins forældre var på vej hjem, og vi andre havde delt en chokolade. Jeg blev i stuen her til aften, selvom jeg flere gange havde overvejet at gå på værelset for at se TV. Vi gik op sammen. Dagen havde været lang, så der var meget at skrive om, hvilket jeg fik gjort imens Benjamin så Matrix.