17. juli 2016

 
 

I dag skulle vi mødes med advokaten for første gang. Vi skulle tale om erstatning og om en artikel til avisen. Jeg vidste, at det ville blive et rigtig hårdt møde, men jeg så også frem til at møde advokaten og høre, hvad hun havde at sige, frem for at det altid går igennem Andreas. 

Advokaten havde masser af energi. Hun virkede dygtig, havde nogle gode vinkler på sagen og nogle planer om, hvordan der kunne blive lagt pres på Københavns kommune. Der skulle skabes opmærksomhed på det, de har sagt, om at de gerne vil gøre noget for os, men endnu ikke har taget kontakt til os eller gjort noget. Hun har planlagt en føljeton i Berlingske med forskellige fokuspunkter. Det var et langt og hårdt møde. Jeg kunne mærke uroligheden.

Når vi snakker om ulykken, Noam eller andre emner jeg synes er ubehagelige, så banker mit hjerte  hurtigere og tungere. Min krop bliver urolig, mine hænder bliver svedige, og jeg kan ikke holde fokus. Jeg kigger væk, ofte ned i min telefon. 

Clara kom forbi, lige inden mødet var slut. Jeg var træt og havde ikke meget lyst til at lave noget, men Clara var også træt, hun havde været i byen, så vi kunne være trætte sammen. 

Benjamin var rastløs efter mødet og ville lave noget. Han tog på tur med Andreas. De kørte til hans mors kælder, hvor han havde en flyttekasse med gryder og knive, som han gerne ville forærer os.  Imens de var på tur, lå jeg i sengen og så skattejægerne. Jeg er begyndt at gennemgå ulykken trin for trin, og hver en detalje, i mit hoved, som om jeg fortæller det til en anden uvidende. Stadig mildere end virkeligheden, som om jeg øver mig. 

Johanne kom på besøg, og Benjamin og Andreas kom tilbage. Vi kørte sammen til lejligheden, hvor vi spiste lidt kringle, som Johannes svigermor havde bagt. Alexander kom på kort visit. 

Vi skulle til Søborg for at spise aftensmad. Vi skulle have burgere. 

Benjamin og jeg har været irriteret på hinanden, og sure, selvom vi ikke har brugt særlig mange timer af dagen sammen. Han mener, at han kan bede mig om at falde ned, eller sige at jeg er nærtagende, Måske er det lidt for sjov, men hvis jeg kommer med en kommentar eller et svar tilbage, som måske rammer ham på et ømt punkt, så bliver han sur. Jeg mener, at han skal kunne se, at jeg siger tingen som forsvar, fordi jeg ikke mener, hvad jeg siger af grove kommentarer, og han mener, at han siger tingene til mig for sjov, hvilket jeg ikke kan se. Så det skaber konflikt. 

Andreas blev kørt hjem, og Johanne cyklede afsted. Det var sent.