24. juli 2016

 
 

Vi stod op. Min far ringede som det første. Jeg skulle hjælpe ham med at købe en flybillet til Eline. Det skulle gå hurtigt, for de holdte allerede i lufthavnen. Min faster ringede bagefter og fortalte, at hun lige var ankommet til Bornholm med sine drenge. 

Efter morgenmaden kørte vi til min faster i Smølfehuset. Benjamin slog græs, drengene legede overgearet, og jeg plukkede blomster til vaserne i huset. Vi kørte sammen ud for at spise en is. Det var dejligt at se dem, og det var okay at opholde sig i huset, men ellers var det hele bare virkelig hårdt. Vi kan ikke helt rumme al den energi og al den larm. 

Da vi kørte fra Gudhjem kørte vi til Hasle for at Loppeshoppe, men det ene sted var lukket, og det andet sted var ren skrammel. Vi tog tilbage til vores værelse på Gæsten. Efter to timers lur pakkede vi vores ting sammen, for vi ville finde på noget at lave. Efter en halv times overvejelser satte vi os i krostuen og så et afsnit af Down Town Abby. Jeg tager mig selv i at læne mig tæt på Benjamin for at dufte til ham, ligesom jeg altid duftede til Noam. Hans duft forsvandt sammen med hans liv. Den var væk, da han var kold og død. 

Da vi gik fra Krostuen, havde Esben Bjerre sat sig i opholdsstuen. Noam gik i vuggestue med hans datter på Vesterbro. Selvom vi af og til havde hilst godmorgen eller goddag på vej ud og ind i vuggestuen, så tror jeg ikke, at han eller hans kæreste ved, hvem vi er. Det generede mig, for i dette øjeblik ville jeg særligt gerne være Noams mor. Jeg ville gerne anerkendes af nogle, der ved, lige præcis hvilken størrelse og hvem vi har mistet. De har formentligt hørt om ulykken, snakket om ulykken, og været rigtig tæt på folk, der har været påvirket af ulykken. Vi passerede hinanden uden kontakt. 

Igen brugte vi meget tid på at overveje, hvad vi skulle foretage os, før vi gik ned i Allinge by, men vi endte med at vende om igen, fordi vi ikke gad spise ude alligevel. På vejen tilbage mødte vi Stella og Malene. De inviterede os med til Kalas. Vi kørte derhen for at spise lidt, men der var udsolgt både der og på hotellet. Vi drak en juice.

Rasmus Nøhr spillede på en græsbakke i Sandvig, og alle fra Gæsten var samlet der. Benjamin og jeg sagde farvel til dem alle sammen. Malene fulgte os til bilen og vinkede os afsted. Hun gentog, at vi var velkommen igen.  Vi kørte mod færgen i Rønne og kørte i god tid, så vi kunne nå at få noget mad. 

Jeg besluttede, på vejen, at vi skulle have Sushi, og bestilte en Menu fra det eneste sted i Rønne, jeg kunne finde. Vi hentede det og tog det med til vandet, hvor vi satte os på en bænk og fik kværnet det hele lidt for hurtigt i forhold til pris, mængde, tid og stemning. 

Vi kunne ikke overskue de andre mennesker på stranden og kørte hurtigt videre. Vi afleverede bilen ved Ian og Dorthe, hvorefter vi tog en taxa til lufthavnen. I lufthavnen så vi et afsnit DTA. Flyet var forsinket, og vi var meget tidligt på den. Det er fint at flyve, når man først sidder i flyet, men ellers synes jeg bare, at det er spild af tid at vente så længe. Så kan jeg bedre lide at køre og sejle, hvor man hele tiden rykker tættere på sin destination i stedet for al den stillestående ventetid. 

Jeg tænkte på, hvad der ville ske, hvis der gik noget galt, og flyet styrtede. Jeg ville blive bange, men jeg ville være mest ked af, at vores venner og familie var nødt til at bruge energi på at sørge over og savne os.

Min mor hentede os i lufthavnen. Jeg kan slet ikke forestille mig at komme tilbage til det grå liv i søborg, men jeg kan heller ikke forestille mig ikke at skulle tilbage. Jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente. Måske er det hele ovre. 

Det har været en hård og langsom dag i dag. Vi har brugt meget lang tid på at vente uden at vente på noget. 

Før talte vi måneder for at holde styr på, og fejre, hvor gammel Noam var. Nu tæller vi måneder, siden han døde, og hvor længe han har ligget i graven. Det er en måned siden i dag, at vi begravede ham. Tid er mærkeligt. Jeg er begyndt at glæde mig, til jeg er blevet væsentligt ældre, for så er denne tid overstået.