29. juli 2016

 
 

Min mor og Frank kom hjem kl. 05.00, efter at have brugt nogle timer på skadestuen. Frank var blevet syet med både indre og ydre sting. 

Huset vågnede først rigtig kl. halv ti. Vi spiste morgenbrød.

Benjamin havde en kaffeaftale med Andreas og Jacob i lejligheden.  Jeg blev i Søborg, foran fjernsynet. Jeg kørte med min mor og Frank til slagterfamilien i Bagsværd. Jeg spiste en frikadelle og blev sat af i Søborg igen, inden de kørte videre for at handle. 

Benjamin kom hjem og vi gik en tur i Genbrugsbutikken. Jeg er begyndt at spille Pokemon Go, hvilket Benjamin bliver irriteret over. 

Vi sov til middag.

Jeg havde en middagsaftale hos Johanne. Jeg havde svært ved at finde overskuddet, men sådan plejer det at være, inden jeg skal noget, og Benjamin tilbød at køre mig. 

Jeg var hos Johanne kl. 18. Jeg nåede lige at hilse på Svend, inden han gik ud af døren til fest. Vi lavede spidskåls tærte og tomatsalat. Nanna kom kl. 19 til spisetid. 

Tærten var lidt tør, men den smagte fint. Jeg spiste mest tomatsalat. Vi sad længe ved spisebordet og snakkede, indtil at Johanne foreslog, at vi skulle prøve hendes nye sofa. Der blev lavet te og kaffe og snacks. Vi fik snakket om lidt forskelligt. De ville gerne hører om, hvad jeg og Benjamin laver, og hvad planerne er, omkring mit studie. Jeg har lagt mærke til, at jeg selv undgår at tale om Noam, om at han er død og begravet. Jeg undergår generelt at tale om børn. Jeg bruger endda ordet ting, istedet for børn i mine sætninger. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg selv er bange for at tale om det eller om jeg er bange for at sige noget forkert, noget de kan opfatte forkert og analyserer på. Eller om det er fordi jeg prøver at skåne dem, der er omkring mig, så de ikke behøver at høre om det. 

Det var en hyggelig aften, og jeg var glad for, at jeg kom afsted, selvom det var hårdt og jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg kan fortælle om. Jeg ved, de rigtig gerne vil hører alt, men samtidig så tror jeg, at  ingen vil hører, hvad jeg virkelig føler, hvad jeg virkelig tænker, når jeg tænker værst og hvad jeg ser for mine øjne. 

Jeg fortalte dem ikke om min graviditet, selvom det var oplagt. Jeg har lyst til at dele det med dem, men jeg har samtidig ikke lyst til at dele det med nogen. Så for nu bliver det stadig hemmeligt. 

Benjamin hilste lige på i ti minutter, inden vi kørte hjem. Han havde set Twin Peaks filmen, men efter 40 min, var det gået op for ham, at det var den forkerte Twin Peaks film. Det var sent, da vi var hjemme. Jeg var træt. Vi tog vores piller og lagde os til at sove.