2. august 2016

 
kedafdet.png
advokatogsag.png
 

Jeg har sovet virkelig dårligt i nat. Jeg var oppe to gange for at tisse og igen kl. 7.30, men efter at have været en tur  nedenunder, fordi jeg var bange for, at der havde været nogen, som ikke skulle være der, og 5 min på min telefon, besluttede jeg mig for at gå tilbage i seng.  Efter det vågnede vi først kl. 10. Det føltes som om klokken var mere. 

Vi gik med Flora efter morgenbrød og så TV, indtil Benjamin var rastløs og ville på tur. Vi hentede Andreas, kørte omkring boghandleren på Amager og drak kaffe i byen. 

Andreas fortalte os i dag, at Københavns Kommune havde trukket deres lovning på betaling for Noams begravelse tilbage.  

Det var Benjamin, der stod for maden i dag, så da vi kom tilbage til Søborg, gik vi op for at handle. Han ville lave pasta med kødboller og tomatsovs.

Jeg var ked af det før madlavningen, men under maden kiggede jeg på billeder af Noam på Benjamins telefon og blev mere ked af det. Det er rigtig hårdt og uforståeligt, at vi aldrig kommer til at opleve mere af ham, og samtidig med det, tænker jeg rigtig meget over, hvad jeg skal sige til de journalister i morgen, hvilket gør  mig rigtig utilpas. Jeg sneg mig væk fra det hele, op på værelset. 

Jeg har overvejet at fortælle om vores situation med, at vi skal leve med sorgen og arbejde med sorgen og tabet, men samtidig skal vi også leve og arbejde med selve ulykken, og den kræver et helt andet fokus, fordi vi mistede vores søn. Men vi mistede vores søn ved at se en gravsten vælte over ham og knuse hans krop og hans hoved. Eller fortælle om, at det ville være rart, at systemet var simpelt og velfungerende overfor folk i total traume og krise, så alt det praktiske var lige til, så vi bare skal tænke på os selv og vores bedste. 

Vi spiste lidt hurtigt, fordi vi havde solgt vores gamle spisebord på Den Blå Avis, og parret, der havde købt det, ville komme til Jægersborg kl. 19. 

Min mor nævnte, at Pernille synes, at det er meget mærkeligt, at vi ikke har fået en henvendelse fra kirkegården eller at Københavns kommune ikke har gjort noget ved sagen endnu; ingen skilte, ingen opmærkning, ingenting.  Især fordi der i foråret var så meget fokus på, at vi skulle besøge de blomstrende kirkegårde. Jeg fortalte det til Andreas, og han sagde, at en af journalisterne havde fundet en udtalelse med en opfordring om, at vi skal gøre mere brug af de københavnske kirkegårde… 

Vi så det sidste afsnit af Downton Abby.