8. august 2016

 
drøm.png
 

Jeg har drømt om Noam. Jeg drømte at jeg skulle i vuggestuen og hente ham, fordi det hele bare var en fejl. Drømmen nåede aldrig meget længere end til at skulle hente ham, men  gentog sig bare om og om igen. Jeg kunne mærke glæden ved at skulle efter ham. Jeg kunne se hans ansigt for mig, men søgte efter vores afsked, for at være sikker på, at den ikke fandtes, at det bare var en fejl. Det var vuggestuen, der bare havde passet ham i ni dage, uden at sige noget, imens vi gik og troede, at han var død. 

Jeg ved ikke, om det er drømmen, der gør mig ked af det, for jeg drømte at det var en fejl, men det var som om, at min underbevidsthed samtidig godt kunne fortælle mig, at det ikke var en fejl. 

Jeg var oppe for at tisse, og sov dårligt lige siden. Det var lang tid før solopgang. 

Jeg savner ham så meget. 

Efter morgenmaden kørte vi til Herlev, for at få taget den blodprøve, der skal bruges til nakkefoldsscanningen. 

Bagefter stoppede vi ved et par genbrugsbutikker. Vi købte en sandwich i bageren, som vi spiste ved en af søerne, inden vi skulle til psykiateren. Vi nåede også en kop kaffe. 

Jeg kunne ikke helt se meningen med at skulle derind, men det viste sig at være fint, især at få snakket lidt om vores pilleforbrug. Vi måtte gerne kunne sove uden indslumringspillen. Psykiateren er flink og forstående, og han vil gerne samarbejde med vores psykologer og vores læger, hvis det er muligt. 

Benjamin havde lyst til at lave noget bagefter, så det blev “Lampeskærme i Ikea-tur”, inden vi kørte tilbage til Søborg.  

Anas kom på besøg. Ham og Benjamin kørte i lejligheden. Kaya var hos min mor, så jeg satte mig med en malebog, fordi jeg havde været i dårligt humør det meste af dagen, tung, træt og ugidelig. Det er meget rart at været beskæftiget, uden at det kræver det store. Min far kom forbi for at hente HP. Ea kom for at hente Kaya. Benjamin og Anas kom tilbage. Anas gik med det samme. 

Benjamin fortalte, at Christian havde friet til Amalie i thailand. Det gjorde mig glad. Jeg skrev tillykke med det samme. 

Vi spiste aftensmad og gik op for at blande lidt slik. 

Dagene i Søborg er ret grå. Især de dage med psykiater, psykologer eller andre læger og faggolk. For jeg bliver ked af det, og den ked-af-det-hed bliver siddende i kroppen resten af dagen. Det bliver hårdt samtidig at skulle kunne håndtere at være i praktik, men jeg må være åben omkring mine kalenderaftaler, også må jeg være åben omkring, hvordan jeg har det. Jeg har tænkt på at henvende mig før første dag i praktik, men det er svært bare at få gjort det mindste. 

Jeg er begyndt at lave rimelig mange aftaler, men det bliver hurtigt for meget i forhold til praktisk planlægning, men aftalerne er nødvendige at have. 

Vi lagde os op tidligt. Vi sov ikke uden pillen. 

Jeg kunne tydeligt mærke, at det ikke var den rigtige dag at starte med at sove uden hjælp, det samme kunne Benjamin. Vi sov først sent.