11. august 2016

 
drøm.png
 

Jeg sov dårligt, eller jeg sov ikke, efter at jeg først havde været oppe og tisse meget tidligt. Mit hoved kører rundt i alverdens tanker. 

Jeg havde drømt. Noam, havde bidt sig i kinden, hans mund var fyldt med blod, som vi skulle have ud. Benjamin sad med Noam, han var levende, men sagde ikke noget,  imens jeg skulle ordne den meget voldsomme kind. Det skræmte mig ikke, indtil jeg vågnede. 

Benjamin skulle tidligt op. Han havde en kaffedate med Alex på Ingolfs Kaffebar. Jeg stod op samtidig med ham, smurte en bolle og lagde mig på sofaen i stuen, foran fjernsynet i håb om, at jeg kunne sove videre. Det kunne jeg ikke. Jeg besluttede mig for at gå en tur med Flora. Da jeg kom tilbage var HP oppe, så jeg ristede boller og lavede te, og spiste en omgang morgenmad mere. Jeg faldt i søvn på sofaen bagefter, og sov indtil Benjamin kom hjem. 

Vi havde en aftale hos min farmor. Hun havde lavet rødgrød med fløde, på HPs forespørgsel. Hun havde givet Benjamin lov til at udvælge nogle bøger fra hendes bogreol til vores. Så vi kiggede på bøger og fik slæbt en del med os. 

Vi satte HP af i Søborg og kørte selv videre til lejligheden. Vi købte lidt ind og slæbte ting op ad trappen endnu engang. Vores to stuer tager mere og mere form, og er blevet nogle rigtig dejlige rum at være i.

Andreas ringede for at fortælle os, at de undersøgelser, der var lavet omkring stabiliteten eller manglede stabilitet af  gravstenene på Vestre Kirkegård og et interview med Københavns kommune, var lagt ud på nettet. Han advarede os omkring nogle af de informationer, som de havde fået fra aktindsigt i vores sag. Blandt andet størrelsen på stenene. Jeg og Benjamin var klar over, at den var høj. Den var 1,2 m høj og den vejede 200 kg., sagde han, og den havde stået på en sokkel, hvor den engang var hæftet fast med tjære. 

Jeg blev rigtig ked af det. Det genskabte ulykken, og min lille dreng blev knust af en 200 kg tung ustabil sten. Jeg var ked af, at det kunne ske, og jeg blev ked af det fordi jeg hele tiden havde haft en idé om, at hvis den ikke havde ramt hans hoved, havde han overlevet, eller hvis jeg havde kunne stoppe den,, men 200 kg i fald knuser en lille dreng og 200 kg i fald, kan jeg ikke holde på. Med en 200 kgs granitsten havde resultatet ikke kunne være anderledes, lige meget hvordan han havde ligget under den sten.

Artiklerne nævnte også at ud af de 1000 sten, der blev tjekket om de stod stabilt, blev 285 sten lagt ned, og at de skal tjekke yderligere 10.000 gravsten. Vi var så uheldige, men det var ikke kun én og den sten vi var ved, der kunne vælte, det var rigtig mange sten.  

Jeg kan ikke forklare, hvor ked af det jeg er over, at det skulle koste Noams liv, at meterhøje og flere hundrede kilo tunge sten skal stå sikkert, om der kommer mennesker eller ej. Jeg har det som om, at al vores ulykke i livet er brugt op, og at der fremover kun venter os lykke og gode stunder, men sådan ved jeg godt, at det ikke hænger sammen. 

Vi kørte til Søborg for at spise aftensmad. Vi spillede kort efter maden, min mor, Frank, Benjamin og jeg (500). Jeg vandt.