17. august 2016

 
psyko2.png
 

Jeg har stadig ikke fået åbnet min computer og startet på mine læringsmål til min praktikstart. Det føles som om, at jeg ikke får lavet det, fordi jeg har travlt i løbet af dagen, selvom jeg nærmest ingenting laver. Jeg ved ikke, hvornår det kommer til at lykkes, eller om det lykkes. 

Vi startede dagen med at handle ind til morgenmad. Efter vi havde spist, skulle vi til psykologerne. 

Hos psykologerne startede vi hver for sig. Jeg startede hos Anne, og Benjamin startede hos Palle. Jeg havde en god session. Nok mest fordi det ikke handlede om traume og tab, men om frygten, jeg har omkring studiestart og frustrationerne omkring artikler og sagen. Det er hårdt, at det hele tiden ændres og udsættes. Det virkede som tovejs kommunikation i dag mellem mig og Anne. Hun gav lidt mere af sig selv, det er rart at tale sådan med hende. 

Jeg fik noget feedback og indblik i, hvordan hun ser mig som person, ud fra vores snakke sammen. Det var rart at høre, selvom det er ting, jeg selv er klar over og ting jeg har hørt før, men det er rart at få bekræftet, at jeg er den, jeg er, også overfor andre, især når jeg føler mig anderledes og er i så svær en situation. 

Efter en lang snak samledes vi sammen, og opsummerede i fællesskab, hvad vi havde snakket om. Vi havde hver i sær snakket om avisartikler. Vi kunne heldigvis lave lidt sjov omkring det til sidst. 

Næste psykolog tid kommer til at foregå på samme måde. Det var en god måde at gøre det på, også fordi jeg ved Benjamin får sagt mere i enerum. 

Da vi kørte hjem, fortalte Benjamin mig, at Palle havde spurgt ind til hans selvmordstanker, og at han havde svaret, at han var her for min skyld, at han ikke havde noget problem med at skuffe den resterende familie, ved at tage sit eget liv. Han sagde også, at det ikke ville komme til at ske, at han tager sit eget liv, fordi han altid har været for døds forskrækket, men at det har ændre ham at blive far. Han ville gå hele vejen for, at hans barn kunne leve og overleve. 

Jeg er ikke nervøs for, at han tager sit eget liv mere. Han passer på sig selv, han passer på mig og han vil livet mere, end han vil døden. 

Jeg har flere gange gennem livet overvejet døden, og jeg er ikke dødsangst, men jeg vil også livet mere end jeg vil døden, og tankerne er lette at få ind i hovedet, det er først svært, når man ikke kan komme af med dem igen og har taget beslutningen om døden. Det er et hårdt valg at vælge døden, men det er også et hårdt valg at vælge livet. 

Vi kørte om Lyngby for at handle, bagefter kørte vi til lejligheden. 

Vi begyndte stille og roligt at lave mad. Benjamins spaghetti med kødsovs. Ian kom, Johanne kom, Benjamins forældre og søster kom, min mor og Frank kom alle til mad. Vi havde lavet rigeligt og det var okay hyggeligt at være samlet i lejligheden. Efter vi havde spist kom Peter. Han fik også en portion, og vi sad og talte om Nannas gymnasievalg. Hun ville gerne rykke linje, men de fleste om bordet synes, at hun skal blive, for hun har kun gået der en uge, og efter en uge, tror jeg ikke, man kan vurdere sit engelske for dårligt, til at gennemfører og bestå. Hun har 3 år, og jeg ved, hun er bedre end hun siger. 

Jeg kørte til Søborg med Ian, og lod Peter og Benjamin blive i lejligheden.