22. august 2016

 
 

Jeg vågnede kl. 02.30, fordi jeg skulle tisse. Jeg havde svært ved at falde i søvn igen. Kl. 04.30 kiggede jeg på uret, og følte at jeg ikke havde sovet endnu. Kl. 05.45 rullede Benjamin ind i mig, og der gik lang tid derefter, før jeg sov. Mit hovede kører bare rundt i alt, og skalere det hele op og ned. Kl. 07.00 ringede vores vækkeur. 

Det bliver en hård første dag. 

Vi kørte til stationen og tog toget til Nørreport. Det var som om, at verden udenfor havde stået stille. Vi var ikke gået glip af noget som helst i de to måneder, vi har holdt os fra det offentlige og alle menneskerne. 

Det var en hård togtur. Jeg havde kvalme og ikke lyst til at være der eller være på vej mod praktik. 

Benjamin og jeg skiltes ved Nørreport. Han gik ned mod teologi ad Købmagergade og jeg gik ned mod Verdens Skove ad Nørregade. 

Jeg stod foran døren til opgangen kl. 08.50 og ringede på, men der var ikke nogen, der svarede, så jeg gik en tur op og ned af gaden, for at klokken blev fem minutter over ni. Da der stadig ikke var nogen, der svarede på dørtelefonen, tog jeg en beslutning om at gå hen til Benjamin og vente med at møde ind til kl. 10.00. 

Jeg drak en kop Chai-latte og spiste en croissant på studenterhuset sammen med Benjamin og Andreas. Kl. 09.50 gik jeg tilbage for at ringe på. Jeg blev lukket ind. 

Jeg blev mødt af John, han var fundraiser og kampagnekoordinator og Anne-Liv, som er redaktør og presseansvarlig. Jeg hilste på en anden praktikant fra Venezuela og en deltidsansat, jeg koncentrerede mig om at huske John og Anne-Livs navn, så de andre kan jeg ikke huske. Kommunikationschefen Nikolai, som var ham, jeg havde mødt til samtale, da jeg havde søgt om praktikplads hos Verdens Skove, inden ulykken, var ikke på kontoret i dag. 

John tog godt imod mig og viste mig lidt forskellige ting på Computeren. Han har en kæreste og en datter Dagmar på et år. Anne-Liv viste mig rundt og vi talte lidt om kampagnearbejde. Jeg så og læste, hvad de havde lavet af materialer til en kampagne om at spise mindre kød. Den kampagne skal jeg være med til at arbejde på, og jeg må gerne komme med tilføjelser og rettelser. Jeg fik også arbejdet lidt på min aflevering til studiet. Jeg havde kun været der to timer, da der var frokost. Jeg kunne ikke overskue at være samlet og social over en frokost, så jeg takkede af for dagen. Jeg fik sagt til John og Anne-Liv, at de gerne må spørge, hvis de vil vide noget, for jeg kommer ikke selv til at fortælle. Jeg ved, de er informeret om min situation. 

Det var en fin første dag. Kort men hårdt, og søde mennesker. 

Benjamin og Andreas mødte mig på vej til Nørreport station. Vi tog toget til Lejligheden. 

Jeg keder mig i lejligheden og føler mig ikke tilpas. Det er noget andet at kede sig hos min mor. I lejligheden føler jeg mig mere tom og trist. Jeg kan kun ligge på sofaen og kigge på min telefon. Jeg kan ikke engang tage en beslutning og finde noget at se i fjernsynet. Det er ret frustrerende. Benjamin kan også mærke det. 

Vi var kort hos min mor, Jeg og Benjamin slappede af og lå lidt sammen og nød hinanden, inden vi skulle ind til Benjamins forældre for at fejre Nanna, hun havde fødselsdag. Vi smed 200 kr. i  en slikpose. 

Det var lækker standard Anders kød og kartoffel med sovs mad. Det er altid godt. Jeg synes det var hårdt at sidde til bords på den måde, men det har generelt været en lang og hård dag. Jeg gik ind i seng, før Benjamin.