23. august 2016

 
vrede.png
 

Tirsdag og anden dag på kontoret. Dagen bliver længere og hårdere end i går. Jeg har besluttet mig for at cykle der ind, men det betyder også, at jeg skal cykle hjem. Det bliver uden Benjamin, for han skal ikke til byen før om 14 dage. 

Jeg har sovet dårligt igen i nat, men jeg sov uden pille. Jeg faldt i søvn ved at Benjamin nussede mig på ryggen, og vågnede igen kl. 02.30. Efter at have været oppe og tisse har jeg svært ved at falde i søvn igen, og når jeg sover, sover jeg uroligt. Jeg vågner mange gange og føler ikke, jeg er faldet helt rigtigt i søvn mellem mine opvågninger. 

Der var møde fra morgenstunden, hvor der blev snakket om kampagnen om at spise mindre kød. Der skal udarbejdes nogle vegetarretter og tages billeder. 

Jeg var hjemme kl. 15. efter en lang dag, synes jeg. Mine øjne er trætte og gør ondt, mine ben og balder er ømme efter cykelturen, og jeg føler ikke, jeg har fået udrettet noget særligt, men jeg passer fint ind, og er også kommet med nogle inputs i stedet for at være nervøs for at sige noget. 

Jeg og Benjamin købte ind til squashsuppe. Peter kom forbi med Fe og Falke, de kom for at spise med. Suppen blev vildt god, og jeg spiste alt for meget, og ved jeg får halsbrand, når jeg lægger mig ned. Benjamin tog Peter, Fe og Falke med til lejligheden for at spise dessert og se den. Jeg blev hjemme for at få ro for første gang i dag. 

Jeg satte mig foran tv'et. 

Andreas skrev for at høre, om vi ville læse et udkast af artiklen. Jeg blev rigtig irriteret og indebrændt, fordi vi netop havde taget en belsutning om, at der ingen artikel skulle være. Det virker som om, at hver gang vi diskuterer noget og tager en beslutning, så gælder den ikke, før vi er blevet spurgt mindst en gang mere. Det generer mig mest, fordi mit hoved har været plaget af hvilken beslutning, vi skulle tage, og om det var den rette, også tog vi beslutningen, og igen skal vi bruge tid og energi på det. 

Jeg svarede ham, men kun fordi jeg ved, at mit hoved ikke slipper det, før der er handlet på det, på den ene eller den anden måde. 

Jeg sagde nej tak til at læse, også selvom han siger, det er godt. Vi tog en beslutning, og vi synes det er blevet alt for personligt, i forhold til hvor vi er, og hvordan vi har det.

Jeg kan ikke overskue de ting, den sag, slet ikke samtidig med at jeg prøver at agere i en hverdag.

Jeg bliver helt vildt vred, selvom jeg inderst inde ved, at der er nogen, der gør noget for at hjælpe. Min vrede går ud over Benjamin.