26. august 2016

 
 

Fredag. Jeg glæder mig til weekend, men før weekend venter der en cykeltur til kontoret. Jeg har mere overskud til det i dag, men lyst har jeg ikke. 

En lang og hård cykeltur til byen, gør lidt, man bliver tilfreds med sig selv og håber inderst inde på, at den ene cykeltur allerede kan ses på kroppen. 

Jeg startede dagen med at have rigeligt at se til og ting, jeg skulle ordne, men sluttede brat, fordi jeg ventede svar på mail, før jeg kunne gå videre. Så slutningen af dagen brugte jeg på at lave ingenting. 

Efter to timer mister jeg koncentrationen og vil allerhelst bare hjem igen. 

Jeg cyklede hjem 14.30 og kom meget svedende hjem til en sofa-liggende Benjamin, som lå sammen med Flora. 

Vi valgte at køre til lejligheden. Vi købte is på vejen. Vi gik i gang med at hænge lidt ting op i soveværelset. Det er blevet et rart hjem, synes jeg. Mit Heerup billede hænger over vores seng, ligesom det hang over min oldemors seng. Spejlet og en lampe er kommet op, og et lille maleri af Noams håndaftryk hænger så vi kan se det når vi skal sove. Der mangler lidt endnu, men planen er, at der skal en børneseng ind til foråret. 

Vi kørte til Søborg og spiste aftensmad. Vores fredag endte tidligt foran fjernsynet. 

Jeg har en del tænketid alene, når jeg cykler. Det kan være fint, men også rigtig hårdt. I dag på min tur, kom jeg først til at tænke på Noam og alle de ting, jeg ikke fik fortalt ham, og ting han ikke kunne forstå, også selvom jeg havde fortalt ham det, såsom hvor meget han betød for os og historien om, at han ikke var planlagt men fuldstændig ønsket og den bedste fejl, vi nogensinde havde begået. Det ville jeg gerne fortælle ham en dag, når han var stor, måske voksen. 

En mor cyklede forbi mig med en dreng bagpå. Han havde samme cykelhjelm på, som Noam havde. Jeg kom til at tænke på ham med cykelhjelm og hans flyverdragt på, og så kom jeg til at tænke på, at vi må ud og have noget nyt til vores kommende barn. Det bliver for hårdt at skulle finde alle Noams ting frem, så kort tid efter han er død, selvom det var meningen, at hans kommende søster eller bror skulle gøre brug af det hele. Alt er gemt. I samme tanke kom jeg frem til, at vi selvfølgelig ikke skal fornye alt. Det er meningen det skal genbruges, og så må vi gøre det til en dejlig ting, at det var Noams før. 

Jeg endte med at glæde mig til at klæde mit kommende barn i Noams flyverdragt og fortælle, at det var deres storebrors, som ikke er her mere. Det bliver vigtigt at de ved, at de har en bror, der ikke er her mere, helt fra begyndelsen.