20. august 2016

 
 

Jeg kan mærke at min krop den stresser lidt, og at mine hænder er lidt rystende og ustabile. 

Jeg har besluttet mig for kun at tage én beroligende om dagen. Jeg har behov for at kunne tænke, også må jeg tage de voldsomme følelser med på vejen. 

Johanne skrev, om hun kunne køre med fra sine forældre i Søborg, til vores aftale på Mad og Kaffe på Amager med Nanna. Det kunne hun sagtens. Benjamin kørte os. 

Nanna ventede på os kl. 9.30 med en kop kaffe. Vi bestilte hver især en lækker platte med 5 små ting. Det var hyggeligt. Lidt forvirrede tjenere og lidt for høj musik. Vi ignorerede det bare. 

Vi snakkede mere om fremtid end om nutid. Johanne nævnte, at de taler om børn, måske om to år. Vi taler om, at det kunne være godt at bo i kollektiv, alle tre familier, måske på en gård, med en længe hver. Vi skal lige have vores mænd med på ideen. 

Efter maden vandrede vi lidt rundt på Amager. Johanne havde købt en studiebog af en på Den blå avis, som hun skulle hente på Amager, så den hentede vi, også fandt vi et lille gård loppemarked, og gik videre til et andet loppemarked på en græsplæne blandt Amagers små villaveje. 

Vi gik til Ingolfs Kaffebar for at slutte af med en kop kaffe. Jeg havde bedt Benjamin om at møde os der i gårdhaven.. Johanne gik ind for at bestille, men kom hurtigt ud igen og sagde, at der var ild i huset. Vi valgte hurtigt at rejse os og gå ud på gaden. Flere gæster tøvede med at rejse sig, de havde lige fået mad. 

Der stod røg ud midt fra huset, og der ankom fire store brandbiler. Vi valgte at gå derfra og gik hjem til Nanna, hvor vi drak lidt koldt og sad i hendes gård og snakkede lidt. 

Vi kørte Johanne tilbage til Søborg, kørte om min mor, efter vores planter og Flora, og tog til lejligheden. 

Efter Benjamin havde tusset lidt rundt og jeg havde set OL og kedet mig foran tvet, valgte vi at tage ned til Bernstorff parken, for at gå en tur med Flora. Hun var ikke meget for det, men fulgte alligevel med. Lidt i seks valgte vi at køre efter mad. 

Vi købte Pizza, selvom jeg ikke havde særlig meget lyst, så var det fint. Vi spiste i lejligheden. Efter at Benjamin havde tusset lidt mere rundt og jeg havde set lidt mere kedeligt tv, kørte vi til Søborg igen. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan ikke rigtig andet end at sidde i sofaen. 

Jeg havde scrollet på min facebook og blev ked af, at blive mindet om, hvor fantastisk Noam var. 

Jeg tænker lidt på børnenavne, men kommer mere til at tænke på, hvor fantastisk det ville være, at høre Noam udtale navnet og hvor dejligt det ville lyde. Det gør mig trist. 

Dagen i dag har været rigtig hård og krævet meget af mig. Det er min første fulde lange dag siden ulykken, ude af min mors hus, hvis man ikke tæller Bornholm med, og jeg har kun taget en beroligende. 

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare mandagen. Jeg har meget lidt lyst til at klare mandagen.