18. juli 2016

 
psyko2.png
kirkegården.png
 

Vi har planlagt at tage til Bornholm i morgen tidlig så vi stod tidligt op for at pakke, idet vi havde en lang dag foran os. Vi skulle til psykolog, og jeg skulle til May-Britt.

Jeg glæder mig ikke til at komme til Bornholm, men det er heller ikke sådan, at jeg ikke har lyst. Jeg håber det bliver rigtig hyggeligt. Jeg er bare ikke nået til at kunne glædes endnu. 

I dag hos psykologerne, var det kun Anne, som var der. Palle er på ferie i denne uge. Anne er rigtig flink, vi bliver altid spurgt til, hvad der fylder, hvilket er rigtig svært at fortælle. Jeg kan ikke starte med at lade alle mine følelser flyde, så jeg starter med at fortælle specifikt om, hvad vi har lavet siden sidst, som blandt andet det afholdte møde med advokaten, for så er det nemmere at spore sig ind på, hvad der fylder følelsesmæssigt. Benjamin skulle vænne sig til, at det var Anne, han skulle tale med, og ikke Palle. 

Der kommer til at gå 14 dage, før vi skal til psykolog igen, fordi vi skal til Bornholm, og fordi begge psykologer holder sommerferie. Det bliver hårdt at gå 14 dage uden at være til psykolog, især fordi jeg ved, at der kommer til at ske mange ting de næste uger, som vi ikke har prøvet siden ulykken. 

Jeg har ikke lyst til at fortælle nogen om graviditeten. Jeg kunne godt tænke mig at holde det hemmeligt så længe som muligt, måske indtil vi kender kønnet, så er alt mere sikkert. Så ved vi, hvad vi venter på, det er mere konkret, og måske vi glæder os sammen. Så er der jo også gået længere tid, siden vi mistede Noam. Vi må se hvornår det slipper ud, og hvornår jeg er for tyk til at kunne skjule det. 

Vi kørte til kirkegården efter psykologbesøget. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi kommer til at skulle begrave flere af vores børn. Nu når det uvirkelige og usandsynlige er sket, og vi stadig er unge og formentligt har et langt liv foran os.

Benjamin blev hentet af Andreas, og jeg kørte til May-Brit med min mor. Jeg havde ikke særligt meget lyst. Min mor sagde, at jeg bare skulle deltage, som jeg selv havde lyst til, hvilket jeg gjorde. Hun kan noget uforklarligt, som har en virkning, selvom jeg ikke rigtig tror på det. Vi talte om min far, fordi jeg synes, han er fraværende. Han har virkelig svært ved vores situation, og han har svært ved selv at tackle det, men normalt er vi meget tætte, og jeg føler, at han holder sig væk. Jeg mangler ham. Det var kun min mor, og Benjamin jeg havde fortalt det til, før jeg snakkede om det med May-Britt. Hun synes, jeg skal sige det til ham, men det er svært, for jeg kender ham, og ved hvordan han kan være. Jeg vil alligevel se, om det kan lykkes, nu hvor vi skal til Bornholm og se ham, måske han er anderledes på Bornholm. 

Benjamin og Andreas havde været ude og shoppe lidt, og Frank havde lavet dejlig mad. Vi spiste lækker skinke fra slagteren og kartofler. Ni til bords. 

Vi pakkede færdigt og gik i seng.

Vi har hørt fra Advokaten, gennem Andreas, at Københavns kommune siger, at de vil gå med til at betale for begravelsen, så vi venter på, at det går i orden.