23. juni 2016

 
drøm.png
 

Jeg drømmer om Noam. Jeg drømmer at jeg ringer rundt til alle, jeg engang var venner med for at fortælle om tabet og om ulykken. Hver gang jeg ikke har mere at sige, opstår der en røgsky, som om de kan se mig forsvinde og tage videre.

Jeg synes at jeg sover dårligt, men alt i mit liv er dårligt, så det er svært at skelne.

Mit hoved og min krop synes jeg ikke har opfattet mit savn til Noam.

Sankt Hans aften. Dagen før begravelsen. Det er første gang jeg ikke har skrevet i løbet af dagen, men ventet til aftenen. Ikke fordi vi har lavet særlig meget. Det er bedst at jeg skriver ned lidt efter lidt i løbet af dagen, for jeg glemmer. Jeg glemmer hvad vi laver, hvad jeg føler og tænker og hvordan jeg har det. Jeg glemmer detaljerne.

Vi lever og bor hos vores forældre i omsorg og kærlighed. Alle tager sig af os, vi kan ikke selv. Jeg er begyndt at frygte vores kommende hverdag, at være alene, komme hjem fra studie, at skulle lægge mig til at sove, at skulle stå op igen. Alt sammen alene.

Jeg frygter stilheden og tomheden. Vores liv kommer til at mangle liv.

Dagen startede med at jeg skulle til frisøren. Sofie kom kl. 9 sammen med Nanna, og Mille mødte os derhenne. Mille var ked af sin eksamenskarakter, fordi hendes partner fik 10 og hun selv fik 7. Det var Sofie der fortalte mig det. Jeg sagde at Sofie måtte fortælle hende, at hun gerne må være ked af en karakter også i mit selskab, selvom jeg synes at det er fjollet, for 7 er fint.

Grethe farvede mit hår lidt mørkere og lidt rødere. jeg fik farvet bryn og vipper. Jeg blev friskere at kigge på, men for 1600 kr. skulle der også helst ske en synlig ændring.

Mille og Nanna gik med hjem. Senere kom Anna og Asbjørn.

Jeg har brugt meget tid alene i sengen.

Sofies mor har syet mine bukser lidt op, og de blomster vi havde bestilt er kommet fra tante Rikke. Vi har fået den smukkeste blomsterkrans til kisten med lysegrønne og gule blomster og minisolsikker. Den skal pynte kisten og sænkes med i jorden. Vi har også fået tre store flotte solsikker med båndet på. Så vi er så klar, som vi nu kan blive til i morgen. Jeg er klar til begravelsen, men kun fordi jeg ikke ved hvad der er i vente.

Noam skal have plantet et træ på sin grav. Et smukt træ, så det passer til ham.  

Jeg kan ikke forstå at vi skal bruge så mange år, eller rettere resten af vores liv, på at sørge over Noam, nu hvor vi kun har haft ham i to år.

Vi har spist fælles sankt hans middag.

Jeg har grinet med tårer i øjnene sammen med Andreas af små film jeg har af Noam. Han var så skøn og fantastisk. Det kan man se på de film.

Benjamin vil blande slik og se en film bare ham og mig. Nu må vi se om vi når dertil.

Det tordnede og lynede meget om aftenen.

Hvordan skal jeg forberede mig, hvordan skal vi leve uden Noams gode humor og hans personlighed. Jeg oplever at blive fysisk dårlig, når jeg ser et billede af Noam, som er taget for nyligt.