28. august 2016

 
noam.png
 

Vi vågnede begge to af en tordenbyge kl. 6, men sov videre og sov længe. Benjamin sagde at han først sov kl. 03.00. Det var hans første nat uden indslumringspille. Jeg lod ham sove videre og stod selv op. 

Kl. 10.30 spurgte jeg, om det var okay, at jeg tændte tv’et. 11.30 vågnede han op og spurgte, hvad klokken var. Vi blev liggende, indtil vi gik i gang med at forberede bålmad. 

Vi skal i skoven. Min mor, Frank, Andreas, Peter, Falke, min faster og drengene, Kaya og min farmor. Jeg og Benjamin står for maden. De har lovet regn. Jeg har svært ved at læse og forstå tonen i tekstbeskeder fra folk. I dag modtog jeg en fra Andreas, jeg blev sur over. Jeg kan ikke forstå, om det er en hård tone eller en joke. Det gjorde mig sur. Jeg fik dog skrevet undskyld til Andreas, inden vi skulle mødes i skoven, for det er ikke hans skyld. 

Imens vi forberedte mad, spurgte Benjamin mig, om jeg nogle gange tror, at folk tror, at vi har det bedre, end vi har det. Det gør jeg bestemt. Folk vil helst have, at vi har det godt, så det er svært at tro på det modsatte, og at vi ikke fortæller folk omkring os, hvordan vi virkelig har det, så kan vi heller ikke forvente, at de ved det. Jeg fortalte ham, at det for mig på min praktikplads handler om at ligne en med overskud.  

Det regnede, da vi nåede til skoven. Vi ventede lidt i bilen, indtil de stillende af. 

Trods lidt vand fik vi gang i bålet og lavet lækker foliepakke-bålmad. Efter maden tog regnen til, så vi valgte at lynstege og spise skumfiduser, hvorefter vi flygtede fra regnvejret. Vi nåede stort set, hvad vi skulle i rimeligt vejr, og det var rart at nå hjem og stadig have lidt aften.