31. juli 2016

 
kedafdet.png
loppemarked.png
 

Jeg har sovet dårligt i løbet af natten og da jeg vågnede, var Benjamin oppe. Det er første gang meget længe.

Helene, min fars tidligere kærestes datter, havde skrevet på instagram, at hun først nu havde set, hvad der var sket, og de kondolerede. 

Min facebook valgte at dele et glædeligt minde fra præcis et år siden; en lille video af Noam, som sidder bag i bilen og bare griner af, at vi kigger på ham, i ren overtræthed, efter at være blevet passet hos min far, imens jeg og Benjamin havde været ude at spise. Det gjorde mig rigtig ked af det, fordi jeg så gerne ville opleve hans gode humør igen. Mit inderste indre længes efter at få ham igen og det er meget svært at forstå, at det aldrig kommer til at gå i opfyldelse.

Benjamin trøstede mig og tilbød mig en beroligende, men jeg ville gerne vente lidt, for det er ikke den slags tanker, jeg tager beroligende imod. 

Vi stod op og fik noget morgenmad. Jeg er ikke særlig vild med de dage, der starter ekstra hårdt ud. 

Vi kørte med Anette og Anders på tur, til et lille loppemarked i Vig. Jeg fandt et rundt plastik spejl, som jeg købte til Silja, da hun havde givet udtryk for, at hun ønskede sig sådan et. Også købte jeg nogle små glasskåle. 

Da vi kom tilbage til sommerhuset, havde Benjamin travlt med at komme mod Søborg. Jeg spurgte ham, hvorfor det skulle gå så hurtigt og han svarede, at det var alt for nemt at komme til at kede sig her. Vi kørte til Jægersborg, jeg sov på vejen. 

Vi fik slæbt skænken op, ordnet den og sat den på plads. Vi skal finde en plads til mit store maleri. 

Vi kørte om Mcdonalds for at få noget frokost. Vi så tv, da vi kom til Søborg. Jeg blev igen ked af det. Jeg er begyndt at mangle Noam endnu mere, synes jeg. 

Josefine D var rejst til Brasilien i praktik før ulykken, og jeg har ikke hørt fra hende før nu, men hun skrev på Messenger, at gaverne jeg havde været med til at købe til Eddie og Red, var blevet taget rigtig godt imod. De var glade. Efterfulgt af en besked, hvori der stod, at hun savnede mig. Jeg synes, at det var en meget mærkelig besked. Der manglede noget, omsorg eller en form for anerkendelse. Jeg kan ikke svare i lige måde, for jeg føler intet for nogle andre end Noam og den ulykke. Jeg har ikke svaret, og det kommer jeg nok heller ikke til. 

Vi hentede sushi halv 18.30. Spiste og så tv. Hilste på Ian, inden vi gik i seng.

30. juli 2016

 
loppemarked.png
 

Vækkeruret ringede kl. 07.00. Planen var, at vi skulle en tur i sommerhus. Op og besøge Benjamins forældre, også ville vi kombinere det med en tur på loppemarked i Vig. Så vi skulle tidligt afsted. Jeg havde været vågen både kl. 05 og kl. 06, men følte mig frisk nok alligevel. Vi gjorde os hurtigt klar og sad allerede i bilen kl. 07.25. Vi købte en smurt bolle hos bageren og en kop kaffe i Drive In. Vi spiste, da vi kom på motorvejen. Vi kan godt lide at være sammen på farten. Vi kan især godt lide at spise morgenmad ude, på tur. 

Det regnede på vej til Vig, men den var stilnet af og det dryppede kun, da vi ankom kl. 08.30. Marked åbnede først officielt kl. 9.00, så vi var kommet i fin tid. Vi mødtes med Anette, Anders og Nanna og traskede rundt. Jeg købte en smuk blå Søholm lampe til 50 kr. og en krukke til 30 kr. Jeg fandt også nogle små glas i et læderetui, sådan nogle som man har med på jagt til at skænke op og dele ud fra lommelærken. Jeg købte dem til Andreas, så kan han få dem i fødselsdagsgave, når den tid er. Benjamin købte en karaffel og nogle andre bar relaterede ting. 

Jeg og Benjamin kørte til sommerhuset, og slappede lidt af i ro, før de andre kom tilbage og bagefter kom Benjamins mormor og morfar også. Jeg havde virkelig meget kvalme og nåede at sove lidt, før frokosten, hvilket hjalp på kvalmen. 

Jeg var trist i dag og kunne mærke, at jeg mangler Noam til at være med til de ting, vi laver. Jeg fortalte det til Benjamin. Han var også trist, og at jeg var trist, hjalp ikke på hans humør. 

Vi lå på værelset sammen. Benjamin sov helt sammenkrøllet, imens jeg sad ved siden af og var på min telefon. Vi måtte finde på noget, trods halvdårligt vejr og dårligt humør. 

Vi tog videre på Genbrugsshopping og endte med at købe et spisebord og en skænk til vores nye hjem. Skænken kunne vi få med hjem, bordet bliver leveret. 

Min mor tager på lidt ferie med husstanden i morgen. Vi snakkede kort i telefon. 

Jeg og Benjamin cyklede en kort tur. Vi satte os på en lille bakke og ringede sammen med Andreas. Han fortalte om journalister og artikel. De vil gerne bruge vores navne og vores ansigter, til at starte en debat om forholdene i traumecenteret og dårlig sagsbehandling, hvilket Benjamin og jeg har lidt svært ved at sige ja til. Som vi har det nu, kan vi ikke kæmpe en generel kamp om en bedre traume - og sagsbehandling til folk, der mister. Vi bliver nødt til at prøve at kæmpe for os selv, før vi kan arbejde på en sag for andre.

Jeg er glad for, at jeg og Benjamin er enige. 

Anders stod for dejlig aftensmad til os alle. 

Jeg blev rastløs og ville gerne have ro, men jeg ville helst være sammen med Benjamin i ro. Vi trak os tilbage og så lidt serie, efter en lang, men langsom dag. Planen er, at vi står op og tager på loppemarked igen i morgen.

29. juli 2016

 
 

Min mor og Frank kom hjem kl. 05.00, efter at have brugt nogle timer på skadestuen. Frank var blevet syet med både indre og ydre sting. 

Huset vågnede først rigtig kl. halv ti. Vi spiste morgenbrød.

Benjamin havde en kaffeaftale med Andreas og Jacob i lejligheden.  Jeg blev i Søborg, foran fjernsynet. Jeg kørte med min mor og Frank til slagterfamilien i Bagsværd. Jeg spiste en frikadelle og blev sat af i Søborg igen, inden de kørte videre for at handle. 

Benjamin kom hjem og vi gik en tur i Genbrugsbutikken. Jeg er begyndt at spille Pokemon Go, hvilket Benjamin bliver irriteret over. 

Vi sov til middag.

Jeg havde en middagsaftale hos Johanne. Jeg havde svært ved at finde overskuddet, men sådan plejer det at være, inden jeg skal noget, og Benjamin tilbød at køre mig. 

Jeg var hos Johanne kl. 18. Jeg nåede lige at hilse på Svend, inden han gik ud af døren til fest. Vi lavede spidskåls tærte og tomatsalat. Nanna kom kl. 19 til spisetid. 

Tærten var lidt tør, men den smagte fint. Jeg spiste mest tomatsalat. Vi sad længe ved spisebordet og snakkede, indtil at Johanne foreslog, at vi skulle prøve hendes nye sofa. Der blev lavet te og kaffe og snacks. Vi fik snakket om lidt forskelligt. De ville gerne hører om, hvad jeg og Benjamin laver, og hvad planerne er, omkring mit studie. Jeg har lagt mærke til, at jeg selv undgår at tale om Noam, om at han er død og begravet. Jeg undergår generelt at tale om børn. Jeg bruger endda ordet ting, istedet for børn i mine sætninger. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg selv er bange for at tale om det eller om jeg er bange for at sige noget forkert, noget de kan opfatte forkert og analyserer på. Eller om det er fordi jeg prøver at skåne dem, der er omkring mig, så de ikke behøver at høre om det. 

Det var en hyggelig aften, og jeg var glad for, at jeg kom afsted, selvom det var hårdt og jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg kan fortælle om. Jeg ved, de rigtig gerne vil hører alt, men samtidig så tror jeg, at  ingen vil hører, hvad jeg virkelig føler, hvad jeg virkelig tænker, når jeg tænker værst og hvad jeg ser for mine øjne. 

Jeg fortalte dem ikke om min graviditet, selvom det var oplagt. Jeg har lyst til at dele det med dem, men jeg har samtidig ikke lyst til at dele det med nogen. Så for nu bliver det stadig hemmeligt. 

Benjamin hilste lige på i ti minutter, inden vi kørte hjem. Han havde set Twin Peaks filmen, men efter 40 min, var det gået op for ham, at det var den forkerte Twin Peaks film. Det var sent, da vi var hjemme. Jeg var træt. Vi tog vores piller og lagde os til at sove.

28. juli 2016

 
 

Jeg vågnede tidligere, end jeg plejer. For første gang i meget lang tid, var mine første tanker ikke død og ulykke, men kærlighed mellem mig, Benjamin og den nye baby. Vi var langsomme om at stå op. Vi så bare tv. 

Min mors veninde Charlotte kom på besøg. Det havde jeg ikke overskud til. 

Min underviser Christina skrev, at jeg kunne få hende som vejleder, under mit praktikforløb, for så ville hun hjælpe mig med at gennemfører. Hvilket jeg er rigtig glad for. Vi aftalte, at jeg skal komme forbi hende, så vi kan snakke sammen, inden jeg skal starte i den praktik, som var planlagt før ulykken. 

Natasja kom til kaffe kl. 12. Vi kørte sammen til lejligheden. Det var rart at se hende. Hun hjælper mig med at få styr på studiet. Det giver mig ro, at have orden på tingene, og jeg har brug for at vide, hvad der skal ske. Planen er, at vi skal skrive bachelor sammen. Hun vil hjælpe mig med at blive færdig, og hun mener, at hun nok skal finde et fint job, lige meget karakter. 

Da vi havde sat hende på toget, købte jeg og Benjamin ind til bålmad. Min mor havde ønsket, at vi samledes i Hareskoven og tilberedte aftensmad over bål. 

Jeg og Benjamin masseproducerede små foliepakker til bålet. Nogle med kål og hakket kød, som vi krydrede med diverse krydderier, nogle med kartofler, olie, smør, ost og krydderier og nogle med grøntsager. Vi havde også købt kiks, skumfiduser og pålægschokolade ind til smores, som dessert. Benjamins mor står for snobrødsdej. Det bliver en fuldendt treretters. 

I Hareskoven ved en bålplads et sted, fik vi tændt op og lavet et fint bål, efter at Frank fik hugget sig i fingeren med øksen. Det blødte ikke så meget, men det var meget dybt. Det gik helt ind til knoglen. Jeg fik hedeslag og måtte gå væk imens jeg havde det dårligt. Normalt reagere jeg ikke sådan på skader og blod. Jeg plejer at være den, der hjælper, når der sker skader. Lige nu kan jeg ikke tåle det.

Benjamin var bålmester og madansvarlig. Først spiste vi maden i foliepakkerne, så lavede vi snobrød og til sidst grillede vi skumfiduser. Det var dejlig mad. Primitivt. Det var en hyggelig aften, men jeg kan hele tiden mærke en frygt indeni for, at der sker noget dårligt. Jeg har altid haft en livlig fantasi. Hvis jeg bevægede mig alene, især om natten, i mørke, men nu kan jeg ikke gå 30 meter væk fra et stort samlet selskab,uden at jeg forventer det værste. 

Vi stank af bål, da vi kom hjem. Vi fik overtalt Frank til at ringe til 1813, og han fik tid på skadestuen kl. 03.00. Jeg ville rigtig gerne have delt sådan en aften med Noam. Alle dem han holdt allermest af, var samlet i skoven til aftensmad. Han ville have elsket det. 

Jeg oplever, at jeg får nogle jag igennem kroppen, når jeg har haft fred og ro i kroppen, og jeg kommer tilbage til at tænke på Noam død og på ulykken.

27. juli 2016

 
 

Denne morgen var magen til alle de andre. 

Jeg sov nogle timer efter morgenmaden. Benjamin skulle tatoveres og var taget afsted til Mark. 

Min farmor kom. Jeg og min mor skulle vise hende lejligheden. Jeg havde ikke helt overskud, men vi endte med at være i lejligheden nogle timer, vi spiste lidt mad og snakkede bare. Min farmor vil lade Benjamin udvælge, hvad han har lyst til fra hendes bogreol, til sin egen ny-samlede bogreol. Det synes jeg er en ret fin gestus. 

Benjamin var hjemme, da vi kom tilbage til Søborg. Andreas kom kort efter, at min farmor var gået. 

Andreas havde haft møde med advokaten og to journalister fra Berlingske, som han fortalte om. Planen er, at vi skal mødes med dem, for at blive interviewet og for at få taget et billede, som skal bruges til at skabe opmærksomhed, omkring den manglende hjælp, så vi kan få noget erstatning. 

Det er lidt mærkeligt. Der er tale om 100.000 kr. nu, hvilket jeg ikke synes er særlig meget, men vi ville kunne komme ud at rejse langt. 

Efter aftensmaden gik vi en kort aftentur også gik vi i seng med fjernsynet tændt.