21. september 2016

 
 

Vi spiste morgenmad sammen, men gik ud af døren hver for sig. Benjamin gik en halv time før mig. Jeg var klar med jakke og støvler lige indtil, jeg ikke skulle have det tøj på alligevel og skiftede det hele. 

Jeg tog toget til Nørrebro. Jeg havde vejledningsmøde. Jeg var i god tid, hvilket var rart, så kunne jeg undgå de andre studerende. Christina var flink. Vi satte os i underviserens køkken og snakkede om alt og ingenting. To timer fra 09-11. Om stil, indretning, samleobjekter, instagram, hunde, praktikken og selvfølgelig om de generelle: hvordan vi har det, om fremtiden og om nutiden. Hun er utrolig rar og har en masse gode ting at sige. 

I forhold til praktikken synes hun, at jeg skal finde noget andet, agere min egen chef eller lave et grafisk stykke arbejde for min far. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. 

Kl. 11.00 kom Natasha ind af døren, efter hun havde været til sin praktiksamtale. Vi gik ud for at spise noget frokost. Vi gik mod Møllers på Nørrebrogade. På vej derned fortalte jeg hende, at vi skulle have mere end en hund. Hun begyndte at tude. 

Efter vi havde spist gik vi videre ned ad Nørrebrogade. Benjamin hentede mig ved Elmegade, og Natasha tog videre til træning. 

Vi kørte til lejligheden. Kl. 15. kørte Benjamin til sin far og mindste søskende i Albertslund. Han nåede lige at handle ind med mig, til Risotto. Mille og Sofie kom lidt over fire. Jeg havde skåret grøntsager, så det skulle bare koges op. 

Mille har besluttet sig for at søge praktik i San Francisco, hvilket jeg synes er en rigtig god ide. Efter vi havde spist, fortalte jeg også dem, at vi venter os en lille dreng. De blev glade. Det kræver noget forberedelse for mig at sige, men det begynder at være nemmere at få sagt. 

Vi lavede kaffe og spiste chokolade, også satte de SKAM på. Pigerne gik, og Benjamin kom tilbage. Vi kørte til Søborg for at sove. 

Jeg har fået mere ondt i mit skamben og frygter at blive plaget af en kraftig bækkenløsning.

20. september 2016

 
 

Vi skulle til psykiater fra morgenstunden af. Vi havde tid 09.15. Jeg blev trist i bussen. Sætningen “Moar han er Død” plager mig meget. Det er mit livs værste øjeblik og resten af mit livs traume. 

Det var fint at være hos psykiateren. Jeg fik spurgt ham, om hvornår sorgen ville vurderes som depression. Han sagde, at det var meget individuelt, men at det med vores ulykke og traume er normalt at man sørger og har det dårligt i rigtig lang tid. Han sagde også at det oftest er dem, der ikke lader sig mærke sorgen og skyder det fra sig, som ender i depression senere hen. 

Jeg mærker i den grad tabet og min sorg.  

Jeg nåede til kontoret i tide. 

Jeg tænker meget på at komme i gang med at male, men jeg tør ikke rigtigt at starte. Jeg har mange ideer og følelser, men jeg har ikke evnerne, og så er jeg bange for at det bliver for hårdt. 

Benjamin ventede ved toget på mig. Vi kørte sammen til Jægersborg. Vi købte ind til lidt mad og satte os i stuen foran fjernsynet og spiste. Det er lidt sjovt, at vi hver især flygter fra vores studie og praktik. Vi flygter fra byen, så snart vi kan, og så flygter vi hjem i vores lejlighed for at sidde ved siden af hinanden i sofaen. 

Vi valgte at gå lidt ud og tog til Lyngby for at købe lidt småting. Vi mødte Benjamins kusine Emilie. Det er mærkeligt, at møde nogen man kender, især familie, når vi ikke rigtig taler med dem. Jeg vil helst undgå at møde folk, jeg kender, men det var fint nok. Jeg fortalte hende, at vi venter os, fordi min mave struttede lidt, og fordi vi siger det til dem, vi møder. 

Da vi kom hjem, tog Benjamin sig en lur foran fjernsynet. Jeg begyndte at male på et lærred. Det blev ikke godt. 


Vi bestilte mad. Vi så En verden udenfor og faldt i søvn til slutningen.

19. september 2016

 
 

Jeg skal i praktik i dag.

Benjamin hjalp mig. Han tog med mig i toget og stod af på Svanemøllen, så han kunne tage næste linje mod Jægersborg. 

Vi har fået lov at vælge en hunhund, og vi har valgt en lille tigerstribet en med hvid næse, hvide poter og en hvid halespids. Hun skal hedde Diane Copper eller bare Copper. 

Jeg har ikke rigtig lavet noget på kontoret. Jeg er ikke blevet sat i gang med noget, og jeg har ikke spurgt. Jeg føler mig uduelig. Det gør mig ked af det. Jeg her er kun for at kunne få lov til at skrive min bachelor med hjælp fra Natasja og blive færdig. 

Selv når jeg bevæger mig gennem byen, føler jeg mig utilpas, irriteret og ville helst bare gerne være usynlig. Måske det har været for tidligt at fortsætte med livet, for kort tid til at sørge, og kun sørge. Jeg har brug for at mærke, hvad jeg føler, og hvordan jeg har det og ikke bruge tid og energi på alle de blandede og forvirrende mellemting, som jeg “skal og vil”.

Jeg er begyndt at kigge på maleteknikker. Jeg kunne godt tænke mig at male abstrakt, udfra hvad jeg føler. Tænk hvis jeg kunne holde fernisering på et tidspunkt. 

Jeg tog til Søborg, og Benjamin kom hjem umiddelbart efter mig. Min mor kom hjem med Kaya. Jeg og Benjamin kørte på tur. Vi gik i Maxi Zoo for at se, hvad de havde af hunde halsbånd og snore. De pæneste er dyre. Vi venter med at købe noget, til vi har hende. 

Der var hjemmelavet lav-din-egen-pizza, da vi kom hjem. Efter maden kørte vi til byen. Benjamin og Andreas skulle klippes af Andreas gode ven Oliver. Det var godt jeg tog med, for det tog længere tid en regnet med, og jeg ville ikke være alene. Vi kørte Andreas til Gladsaxe og til vores seng i Søborg bagefter. 

Det er mærkeligt at smile og grine i andre folks selskab. Folk der kender til vores ulykke, men ikke kender os mere end det. Jeg tænker på, om de så tror, at vi er okay. 

Jeg er i uge 16. Jeg vejer 60,5 kg om morgenen og har ikke meget babymave endnu, men den er begyndt at forme sig som en rigtig graviditetsmave. Jeg ligner ikke bare en, der har spist for mange burgere og pommes frites. Jeg bliver rolig, når jeg kan mærke ham bevæge sig.

18. september 2016

 
loppemarked.png
 

Jeg vågnede 20 min. i otte. Vi valgte at stå op og tage på loppemarked i Gentofte. Der var allerede mange mennesker. Vi kørte videre til loppetorvet i Lyngby, hvor der ingen mennesker var. Vi købte lidt morgenmad og kørte tilbage til lejligheden for at spise. 

Jeg havde modtaget en mail, om at der var kommet hvalpe. Syv i alt, to hanner og fem tæver. Jeg er spændt på, hvilken der bliver vores. Helt vildt spændt.

Benjamins mor og Anders kom forbi. Da de var gået, kom Alex. Jeg kunne ikke helt overskue mere, så inden Alex kom, gik jeg ind for at sove. Jeg nåede kun lige at hilse på ham, inden han gik, igen. Lidt uhøfligt. Umiddelbart efter Alex, ventede vi Rolf og Marlene. Vi cleanede hurtigt. De kom med kage. Vi lavede kaffe. De synes, at vi bor rigtig fint og gennemført. Da de gik halv seks, skyndte vi os at pakke vores ting og kører til Søborg for at spise og sove.

17. september 2016

 
loppemarked.png
 

Selvom jeg ikke har været i praktik hele ugen, synes jeg, weekenden går for hurtigt. Jeg er ikke klar til mandagen. 

Jeg vågnede halv otte. Det, synes Benjamin, er for tidligt. 

Vi stod op, lavede dejlig morgenmad og kørte til et loppemarked i Hellerup. Det var ligegyldigt. Vi kørte videre til Benjamins forældre i Søborg. De havde et staffeli til mig, som de havde taget med hjem fra sommerhus. Bagefter tog vi tilbage til Jægersborg, handlede lidt og ventede på Peter og Fe. 

Jeg har fået talt med min vejleder Christina. Vi skal blogge om vores praktik, og bloggene ligger tilgængeligt for alle medstuderende. Jeg har ikke lyst til, at folk læser om mig og mit, så hun er gået med til at gøre min blog privat. Det er rart, at det kan lade sig gøre. 

Vi drak kaffe og spiste kiks med Fe. Vi fortalte hende, at hun skulle være Faster igen til Noams lillebror. Hun blev glad men vil helst have en pige. 

Benjamin og Peter kiggede på vandreudstyr, imens tiden bare gik, og Fe og jeg hang i sofaen og kedede os. Da de var kørt, spiste vi sandwiches, så lidt fjernsyn og lavede ingenting. 

Kl. 20 spurgte Benjamin, om vi ikke skulle kører en aftentur. Vi kørte op langs vandet og gik en kort tur på Tårbækhavn. Vi kørte lidt videre. Benjamin ville have noget at spise og valget endte på en burger. 

Vi spiste bruger og så standup med Christian Fuhlendorff. Bagefter gik vi i seng.