16. juni 2016

Dagbog Nr. 1.

For at huske en tid jeg gerne vil glemme.

Denne bog er skrevet liggende, siddende, stående, kørende, grædende, halvsovende — på alle tider af døgnet. I den hårdeste tid i mit liv efter den værst tænkelige ulykke.

Jeg var mor. Jeg er mor til en der ikke er her mere, jeg er mor uden et barn.

Søborg d. 16 juni 2016

Kære Anne-Louise og Benjamin
Noam var som en lille sol, der strålede, skinnede og varmede. Nu er Noam død, men hans lys og varme vil altid være her og med jer.
I denne bog kan I skrive tanker og minder og få andre til at skrive også.

De bedste tanker og knus Mariann


Gid den sten havde knust mit hoved i stedet.