24. august 2016

 
kedafdet.png
psyko2.png
noam.png
 

Jeg vågnede præcis kl. 02.30, og der gik to timer med forvirrede blande tanker og en rumsteren rundt. Kl. 06.00 gik der håndværkere i gang, og vi var vågne. Mit hoved er træt, mine øjne er tørre og gør ondt. 

Vi spiste lidt morgenmad og lå foran fjernsynet på sofaen. Under reklamerne kom jeg til at tænke på Noams vuggestue-venner og vuggestuen, hvor glad han var for at være der. Alle pædagogerne og rutinen med at aflevere og hente igen. Lige meget hvor hård natten havde været, og hvor trætte vi var, var der godt humør fra vores lille dreng og pligter, der skulle gøres.

Jeg blev ked af det. Jeg savner ham så forfærdeligt meget. Alt, hvad han førte med sig, var godt. 

Hvis jeg og Benjamin kommer igennem dette, uden stress, psykiske mén, tilbagegang i studier, med livet sammen, så kan vi klare alt. 

Det har været en voldsom hård dag. Benjamin var sød at køre mig til byen, efter en lang nat og en hård morgen. Jeg var ikke lige så god til at sige noget, som jeg havde været de første to dage, men jeg blev introduceret for en del af de ansatte fra den internationale afdeling. Samt jeg fik påbegyndt nogle af de opgaver, jeg er blevet stillet.

Jeg gik ved frokosttid. Vi skulle til psykologerne. Jeg havde kigget en hel del på uret, haft hedeslag og var bare træt. Da jeg gik gennem gaderne for at møde Benjamin, som var kommet ind for at hente mig, så vi kunne følges, blev jeg ked af det igen. Jeg tænkte på Noam, på alt det vi havde investeret i hans liv, fordi vi troede vi skulle se ham vokse op og blive voksen, men i stedet mistede vi ham alt for tidligt og så brutalt. Jeg græd, da jeg satte mig ind i bilen. Vi kørte til Østerbro, hvor vi spiste en sandwich og drak en juice, inden vi gik til psykologerne. 

Hos psykologerne startede vi hver for sig. Jeg snakkede meget om praktikstart med Anne og om mine dårlige vågner nætter. Hun siger, at hele mit system er under enormt pres, og at jeg skal lytte til min krop og ikke min arbejdsflid, og at der må justeres lidt på det pille-indtag med de dårlige nætter. 

Jeg kan godt lide Anne. Vi har en samtale i stedet for en spørgerunde. Hun vil gerne høre mere om de op- og nedture, jeg har haft gennem livet, for at kunne lære mig bedre at kende, finde ud af mine styrker, mine svagheder og mine mønstre. 

Vi afsluttede med fællessession, hvilket er en god måde at komme ud af den meget fokuserede samtale, vi har haft hver især med vores psykologer. 

Vi kørte til Søborg og blev bare foran tv’et, indtil der var aftensmad og fortsatte bagefter. 

Benjamin har nævnt i dag, at han synes, hans venner er fraværende og dårlige til at kontakte ham. Jeg ved ikke, hvordan vi kan løse det. Det har vist sig, at mine venner er bedre i stand til at være sammen med os og tage initiativ. 

Det er to måneder siden, vi lagde Noam i graven. Ikke en mærkelig dag, at gå rundt og være i dårligt humør.

Vores liv var så godt og velfungerende. Indtil vi mistede det mest dyrebare. Det er stadig ikke til at forstå. Han var så perfekt, og vi var så åbne og rolige. Nu kan jeg ikke tænke en tanke om at holde et arrangement, uden at synes det bliver alt for meget med alle de mennesker. Fremadrettet bliver det noget helt andet. 

23. august 2016

 
vrede.png
 

Tirsdag og anden dag på kontoret. Dagen bliver længere og hårdere end i går. Jeg har besluttet mig for at cykle der ind, men det betyder også, at jeg skal cykle hjem. Det bliver uden Benjamin, for han skal ikke til byen før om 14 dage. 

Jeg har sovet dårligt igen i nat, men jeg sov uden pille. Jeg faldt i søvn ved at Benjamin nussede mig på ryggen, og vågnede igen kl. 02.30. Efter at have været oppe og tisse har jeg svært ved at falde i søvn igen, og når jeg sover, sover jeg uroligt. Jeg vågner mange gange og føler ikke, jeg er faldet helt rigtigt i søvn mellem mine opvågninger. 

Der var møde fra morgenstunden, hvor der blev snakket om kampagnen om at spise mindre kød. Der skal udarbejdes nogle vegetarretter og tages billeder. 

Jeg var hjemme kl. 15. efter en lang dag, synes jeg. Mine øjne er trætte og gør ondt, mine ben og balder er ømme efter cykelturen, og jeg føler ikke, jeg har fået udrettet noget særligt, men jeg passer fint ind, og er også kommet med nogle inputs i stedet for at være nervøs for at sige noget. 

Jeg og Benjamin købte ind til squashsuppe. Peter kom forbi med Fe og Falke, de kom for at spise med. Suppen blev vildt god, og jeg spiste alt for meget, og ved jeg får halsbrand, når jeg lægger mig ned. Benjamin tog Peter, Fe og Falke med til lejligheden for at spise dessert og se den. Jeg blev hjemme for at få ro for første gang i dag. 

Jeg satte mig foran tv'et. 

Andreas skrev for at høre, om vi ville læse et udkast af artiklen. Jeg blev rigtig irriteret og indebrændt, fordi vi netop havde taget en belsutning om, at der ingen artikel skulle være. Det virker som om, at hver gang vi diskuterer noget og tager en beslutning, så gælder den ikke, før vi er blevet spurgt mindst en gang mere. Det generer mig mest, fordi mit hoved har været plaget af hvilken beslutning, vi skulle tage, og om det var den rette, også tog vi beslutningen, og igen skal vi bruge tid og energi på det. 

Jeg svarede ham, men kun fordi jeg ved, at mit hoved ikke slipper det, før der er handlet på det, på den ene eller den anden måde. 

Jeg sagde nej tak til at læse, også selvom han siger, det er godt. Vi tog en beslutning, og vi synes det er blevet alt for personligt, i forhold til hvor vi er, og hvordan vi har det.

Jeg kan ikke overskue de ting, den sag, slet ikke samtidig med at jeg prøver at agere i en hverdag.

Jeg bliver helt vildt vred, selvom jeg inderst inde ved, at der er nogen, der gør noget for at hjælpe. Min vrede går ud over Benjamin.